BØDDEL OG KIRURG

landets amter; i disse slægter går embederne i arv, indbyrdes gifter medlemmerne sig og danner til sidst een stor familie spredt over hele landet og langt ud over dets grænser. Til de mest bekendte hørte slæg- terne Brøchner, Ingermann, Liebeknecht, Miihlhausen, Reberg, Røseler, Seyler, Stengel, Suhr, Wagner. Samtidigt erhvervede bødlen sig efterhånden en bedre social stilling, navnlig efter at al rakkergerning blev foretaget af hans hjælpere, rakkerknægtene, der i almindelighed hørte til de foragtede natmandsslægter; og ikke mindst hjalp hertil, at de statsansatte skarp- retteres stilling i økonomisk henseende ofte var god, så at de kunde omgive sig med en vis velstand; men nærmere samliv med befolkningen var der dog i lange tider — og er der vel endnu — ikke tale om. Den nødtvungne ensomhed og afsondrethed udadtil og gerningens alvor synes imidlertid at have gjort mange af skarpretterne til alvorlige og veltænkende mænd af gode sæder, og deres alvorlige og ansvars- fulde gerning synes hos adskillige af dem at have ført til en dyb religiøsitet, der endogså kunde slå over til yderligheder, som da skarpretteren i Vi- borg Peter Buchner i 1630 fik religiøse syner og optrådte som profet, hvad der under Christian IV.s stærkt ortodokse styrelse kom ham dyrt at stå, det kostede ham livet; blandt hans dommere sad som rådmand bartskæren Henrik Gladebech1). Ofte får skarpretterne et smukt skudsmål af omgivelserne, ikke alene af embedsmændene, navnlig præsterne, Var allerede i 1616 bartskær i Viborg, blev 1625 fritaget for livstid for al borgerlig skat og tynge på grund af sin tro tjeneste.