BØDDEL OG KIRURG

 4 men også af den højere stillede befdkning, der jævn- ligt tyede til deres kirurgiske hjælj og ikke var alt- for nøjeregnende, selv biskopperne, med at give dem anbefalende vidnesbyrd. Fra de fleste lande i Europa kan der fremdrages eksempler på bødlens virksomhed som kirurg, kun fra Sverig er der mærkelig nok hidtil intet frem- kommet herom; det er dog lidet rimeligt, at forholdet der skulde have været helt anderledes end i nabo- landene; dog synes afskyen for bødlen og hans hånd- værk der at have været endnu større end i andre lande, og måske har det været grunden til, at man der sjældnere har tyet til ham som kirurg, eller i alt fald bestræbt sig for, at det ikke blev bekendt. Fra andre lande kan derimod talrige træk frem- drages til belysning af dette forhold. I »Moeurs, usages et costumes au moyen age« siger Lacroix: »Ajoutons que la croyance populaire attribuait ordi- nairement au bourreau une sorte de science pratique de la médecine, inhérente å sa profession méme, et lui reconnaissait le privilége de certains moyens curatifs dans les maladies, que le médecin ne savait pas guérir; on allait par exemple en secret lui acheter de la graisse de pendu, qu’il vendait fort cher et qui passait pour une merveilleuse panacée. Rappelons aussi que l’habilité de l’exécuteur des hautes oeuvres pour le rebotage des membres luxés est encore pro- verbiale de nos jours en bien des pays.« Det kan måske nok se lidt søgt ud her at nævne Guillelmus Carnificis, der 1368 var rektor i Paris og senere blev maitre en médecine; men der