BØDDEL OG KIRURG

9 biblioteks manuskriptsamling. Det er meget omfat- tende og vidtløftigt og blev også stærkt beskåret, inden det 4. Dec. 1672 blev den forordning, på hvilken Danmarks medicinalvæsen kom til at hvile i århun- dreder og til dels endnu hviler. I det oprindelige forslag har det 6te kapitels § 7 så stor betydning for spørgsmålet om bødlens virk- somhed som kirurg, at den fortjener at gengives fuld- stændigt. Die Hen kere und ihre Buben mögen noch einer- noch eusserlich de Leute nicht aber wol Hunde cu- riren, mögen Menschen- und Hiinden-Schmaltz auch Menschen-Riemen frisch1) haben. Verrenkete Glieder helt der gemeine Man davor, dass sie von Henkeren und ihren Buben, wen sie durch Fallen, Stos- sen, Recken aus den Geliederen kommen, besser (welches doch ein nichtiger und falscher einbilden ist) als von den erfahrensten Chirurgis oder Wundarzten können wieder ein- gelenket werden; als wird darumb den Henkeren ihren Buben hiermit ausdrucklich und ernstlich verbothen hinfiihro den gemeinen Man weder einer- noch eusserlich zu curieren; sondern er sol in seinen Schrancken sich verhalten und das verrichten, was einen Henker zukomt; mag als wol schebigte ') Det synes virkeligt, at remmene er blevet skårne af dødsdømte forbrydere i levende live. I sine kalenderoptegnelser fortæller Otto Krag, at 3. Dec. 1649 blev rettet en morder i København, som havde først dræbt med tvende økser faderen, 2 børn og 2 tjene- stepiger og desforuden så slagen kvinden og nok 2 børn, at man mistvivlede om deres liv. Han blev først kneben med gloendes tænger foran slottet, alle hjørnehuse og de ny boder, siden stejlet levendes fra neder op, hans tunge skåren af, skåret remmer af hans liv, hans hjerte udtaget og siden lagt på 5 stejler.