BØDDEL OG KIRURG

 MgøaMuaHK 10 [skabede], verwundete, hinkende Hunde aber keinen Menschen durch seine Handgriffe verpflegen. Menschen-Schmaltz1) aber und auch Hunde-Schmaltz sollen die Apothekere und Balbiere gehalten sein von ihnen einzukauffen, gäntzlich aber nicht aus Länderen zu Verschreiben. Auch mögen sie frey allen Leuten und in sonderheit den Hebammen Riemen aus Men- schen-Häuten geschnitten vor die Gebiihr Verkauffen. *) Menneskefedt anvendtes ifølge en gammel tysk farmakopé navnlig ved læsioner af sener (ligatio nervorum; nervus er i de tider oftest betegnelse for sene), ved udtærede (emacierede) lemmer og stærke kontrakturer (contracta indurata). Hundefedt gaves indvendigt som specifikt middel mod svindsot. Menneskefedt, axungia humana eller hominis, findes som officinelt præparat i de tre ældste danske apotekertakster fra 1619, 1645 og 1672; i 1619 kostede det 2 mark loddet (15 gram), og det holdt stadig senere denne pris. Foruden menneskefedt findes i de tre ældste apotekertakster ikke mindre end 28 andre fedtsorter, hen- tede fra alle mulige dyrearter, krybdyr, fiske, fugle, pattedyr; den dyreste af alle disse sorter var italiensk »odderslangefedt«,der nåede op til 3 mark kvintinet (4 gram); ejendommeligst er prisstigningen på bæverfedtet, alt som dette dyr blev sjældnere og sjældnere; i 1619 kostede bæverfedt kun 8 skilling loddet, men allerede 1645 var det steget til 1 mark, og 1672 distancerede det ganske menne- skefedt, idet det nåede op til 3 mark. Hundefedt holdt sig der- imod beskedent på en pris af 3 til 4 skilling loddet. Hvornår menneskefedt er gået af brug her i landet vides ikke bestemt; hundefedt findes endnu sammen med 5 andre dyrefedtsorter i far- makopeen fra 1772; først i farmakopeen fra 1805 er kun svinefedt blevet tilbage. Remme af menneskehud, cingula e corie humano, findes kun i taksten 1672 til en pris af 4 sletdaler (16 mark); de anvendtes som vestillende middel under fødslen, rimeligvis som underlivsbind; i Tyskland vides de også at være brugte således men i garvet tilstand; i Frankrig anvendtes remme af slangeskind om højre lår i samme øjemed. Disse remme må dog vist snart være gåede af brug, thi i Holger Jacobæus’ »Museum Regium« (1696) findes de opførte blandt kunstkammerets mærkværdigheder: »Calcei et sandalia ex