BØDDEL OG KIRURG

11 At denne paragraf blev udeladt i den endelige medicinalforordning, var sikkert klogt handlet af lov- giverne; med den sparsomme forsyning af både læger og kirurger, som landet dengang havde, vilde det have været umuligt pludselig helt at bryde med en praksis, der havde århundreders hævd og vedblev at bestå, dels tålt dels ofte ligefrem anerkendt, til ind i det 19de århundrede. Men selvfølgeligt var dette forhold stadigt læger og kirurger en torn i øjet, og atter i 1752, da der fremkom et nyt forslag til en medicinalforordning, som dog aldrig fik lovskraft, inde- holdt det en bestemmelse om, at skarprettere ikke måtte give sig af med at kurere mennesker. Tyve cute humana. Parata quoque ex corio humano Cingula hic conspi- ciuntur, quæ feminis suffucatione uterina laborantibus vulgo cir- cumligari solent.« De fandtes endnu i kunstkammeret, da dette ophævedes i 1834 og en del af kuriositeterne solgtes ved auktion, thi i kataloget opføres de som nr. 59 og 60 »Remme af Menne- skeskind«; og »Tøfler af Menneskeskind«. Langt billigere var hjerneskaller, crania hominis, der kun kostede 8 sk. loddet, præpareret 1 mark, i taksten 1672 endog kun 6 sk., brændt (ustum) 12 sk. og præpareret 1 mark. At menneskefedt kunde blive en god indtægtskilde for bød- len er forståeligt nok. Bittert beklagede sig også en apoteker i Paris over bødlens forretning hermed: »Vi sælger menneskefedt, som vi forskaffer os på forskellig måde; men da Gud og hvermand ved, at mestermanden i Paris også sælger det til enhver, som har brug derfor, så medfører dette, at apotekerne kun får solgt lidet af deres. Og dog skal det fedt, som vi er i stand til at levere, til- lavet som det er med vellugtende urter, nok vise sig at være uden sammenligning langt bedre end det, som forskaffes af bødlen.« I Bergen solgte bødlen i 1637 så meget menneskefedt og så mange tyvefingre til at gøre øllet velsmagende og drøjere med, at næsten alle fingre og alt kød var skåret bort på en af de hængte syndere.