BØDDEL OG KIRURG

20 af med sejren, støttet af stiftsbefalingsmanden Otto Krabbe, der gav ham det vidnesbyrd, at han havde hjulpet adskillige fattige folk for ringe betaling, hvor- for han 3. Febr. 1703 fik bevilling til, at han for sin person folk måtte kurere. Efter Jørgen Conrad’s død søgte enken, Christine Liebeknecht, om tilladelse til at fortsætte bestillingen med Jørgen Adam Brøchner som svend, der i en række af år havde gået mester Conrad til hånde og blev anbefalet dertil af amtmanden, fordi indkom- sterne af skarpretteriet i Roskilde amt, hvis tidligere besidder Jørgen Conrad tillige havde kureret benbrud og andre deslige skader, hvorved han hjalp mange fattige folk på landet mod en ringe betaling i korn eller andre varer og med sine kunde nogenledes subsistere, vilde blive for små, hvis Kallundborg amt fratoges det. Dette amt havde nemlig skarpretteren i Slagelse, Jakob Langbøss, søgt at underlægge sig, og samtidigt havde enkens broder, Andreas Liebeknecht, i en skrivelse til kongen søgt at sværte Brøchner ved at beskylde ham for det værste, nemlig at høre til natmandsslægt og give sig af med at være rakker. Amtmanden forsvarede ham ivrigt derimod og påviste, at han hørte til en bekendt skarpretterfamilie, idet to af hans brødre var skarprettere, den ene i Kolding, den anden i Nyborg, en søster gift med en skarp- retter i Jylland, hans morbroder skarpretter i Hel- singør, og at han desuden var i slægt- og svogerskab med skarprettere her i landet og i Tyskland. Brøchner fik herefter bestalling som skarpretter i Roskilde og Kallundborg amt 15. Juli 1707 og året