BØDDEL OG KIRURG

efter, 11. Dec. 1708, tillige bevilling til at kurere arm- og benbrud, da han havde hjulpet adskillige fattige folk med sin kur for ringe betaling; bartskær Peter Nikolai havde nemlig også søgt at forbyde Brøchner at kurere, nu blev det pålagt amtmanden at meddele Nikolai, at Brøchner for sin person måtte tage folk i kur. Rimeligvis har Brøchner taget enken med i købet; Andreas Liebeknecht beskyldte ham i hvert fald for at have vakt splid i familien. Den anden af Brøchner’s uvenner, Jakob Lang- bøss, må senere være bleven skarpretter i Kø- benhavn, thi her stævnede han — året ubekendt — som altså også har givet sig af med at behandle syge, en enke, hvis mand havde lovet ham 12 rdl., hvis han blev rask, og deraf straks betalt de 6 rdl.; Lang- bøss krævede nu de andre 6 rdl. af enken, som på- stod sig frifunden, »efterdi min salig mand ved hans kur blev således restitueret, at han måtte gå glat af med sit liv«; sagens udfald kendes ikke. Omtrent fra samme tid skriver sig en anden reg- ning, som giver et ejendommeligt billede af,- hvor- ledes lægegerning den gang værdsattes. Den findes i et skifte efter afgangne Peter la Rosse’s treårige søn, der døde i 1718: »Betalt dr. Laub for hans opvart- ning i barnets svaghed 2 rdl. 4 mark. Til monsieur Bechmann for en del medikamenter og opvartning 2 rdl. En anden barber 1 rdl. 2 mark. Til stadsbødlen ligeså for opvartning og medikamenter 5 rdl. 2 mark. En kone, som gjorde opvartning ved barnet og for brugte medikamenter 2 rdl. 94 skilling. Endnu betalt