BØDDEL OG KIRURG

43 Efter dette svar fra collegium medicum resolve- redes 20. Jan. 1784: »Hermed er intet at gøre«; og efter den tid vides der ikke nord for Kongeåen at være givet nogen sådan bevilling; syd for den synes myndighederne at have været læmpeligere, thi et halvt år senere fik som tidligere omtalt skarpretteren i Åbenrå, H. C. Røseler, tilladelse til at praktisere som kirurg. Tålt vedblev forholdet dog at være endnu på den tid og senere; i Kristiania og Kristianssand kla- gede kirurgerne i 1776 til collegium medicum over jævnlige indgreb i deres praksis af præster, post- mestre, forløbne apoteker- og barbersvende, ja endog skarprettere, uden at kirurgerne blev støttede af øv- righederne men måtte udholde lange og ruinerende processer. For Kristianssands vedkommende sigtes her rimeligvis til skarpretter Johan Christopher Witt, som i 1779 praktiserede der uden tilladelse, men om hvem der i øvrigt intet nærmere er bekendt. Endnu senere var manglen på dygtige kirurger i Trondhjem så stor, at det i embedsskrivelser 1788—1789 udtales, at de kirurgiske patienter måtte søge hjælp hos skarpretteren og endnu mere van- kundige fuskere. Muligvis er her tale om den skarp- retter, som var Erik Petersen’s1) formand og rime- ligvis da også hans lærer i kirurgi; thi 1796 fik Pe- tersen ansættelse som skarpretter i Trondhjem. Op- rindelig havde han været stolemager. Fra 1798 fun- gerede han i 10 år som assistent ved Trondhjems x) Erik Petersen var født c. 1766 og døde 23. Juli 1855 * Trond- hjem; c. 1795 blev han gift med Vilhelmine Margrethe Anker.