BØDDEL OG KIRURG

5i moder, men Dorothea Hjorth fordrede en årlig løn af 80 rdl., som ikke alle kunde skaffes; så fandt amtmanden på at foreslå, »at den skarpretteren på Bornholm hidtil tillagte løn måtte herefter tjene som bidrag til en jordemoders lønning der i landet«, og i henhold hertil bevilgedes 14. Sept. 1804: »At den skarpret- teren på Bornholm af den kgl. kasse bestemte årlige løn af 33 rdl. 32 sk., som siden apoteker Dircks’ død står vakant, må indtil videre anvendes til en jordemoders lønning der på landet.« Kan man tænke sig et skønnere endemål for disse omstridte penge, en ejendommeligere afslutning på hele denne udvikling? I umindelige tider anvendte til at bringe menneskeliv ud af verden ender de med at anvendes til at bringe menneskeliv ind i verden; et for sin tid højst nødvendigt men nu over- flødigt embede forsvinder; et nyt embede med et stik modsat formål oprettes for de samme penge. Det var jo ikke alene mennesker men også dyr, som bødlens virksomhed bragte ham i nær berøring med; det lå da lige så nært for ham at kurere på disse som på mennesker, og han gjorde det også og sikkert i vid udstrækning, ja han må vist overhovedet betragtes som den første dyrlæge her i landet, når bortses fra de rene empirikere og kvaksalvere. Når der dog kun kendes lidt til hans virksomhed i denne retning, er grunden sikkert den, at her var han ikke udsat for nogen konkurrence, trådte ingen 4*