BØDDEL OG KIRURG

53 bøger« 1910 finder man nogle enkelte oplysninger hentede fra Fredericia’s arkiv, og naturligvis drejer det sig da om pengekrav. I 1718 tvang magistraten i Fredericia borger Hans Frost til at overgive rakkerknægten en syg hest; om meningen var, at dyret skulde slås ned eller nyde godt af bødlens kunst, fremgår ikke klart af sagen, men det første er vel det sandsynligste. Det lykkedes imidlertid skarpretter Christian Seyler (den ældre) at kurere hesten, og han tog den derefter i besid- delse som sin lovlige ejendom. Frost søgte forgæves at få ham til at udlevere dyret, og der måtte proces og dom til, før skarpretteren mod en betaling af 4 rdl. i lægehonorar atter udleverede ham hesten. Også Seyler’s svigersøn, skarpretter Augustinus Pflug, må have givet sig af med at kurere dyr, thi efter hans død 1728 fandtes der i hans bo blandt udestående fordringer en post på 1 rdl. for at have kureret en hest. Det er vistnok de eneste eksempler på bødlens virksomhed som dyrlæge, der hidtil er fremdragne herhjemme, men der er næppe tvivl om, at der også fra andre byers tingbøger, skifteprotokoller og lig- nende arkivalier vil kunne fremdrages flere andre1). *) I Preussen blev det ved et reskript i 1815 forordnet, at de, der vilde være skarprettere, skulde underkastes en prøve af kreds- eller stadsfysikus i landrådens nærværelse for at afgøre, om de havde tilstrækkelig kendskab til ved sektion af syge dyr at afgøre, om de havde lidt af smitsomme sygdomme som miltbrand, lungesyge, kvægpest, hundegalskab, klovsyge, snive m. m.; de har altså skullet kunne virke som et slags veterinærpoliti, og det synes næsten at have været hovedsagen, thi derefter tilføjes, at de desuden skal