Om Tørlægning Og Bevanding I Theori Og Praxis

8 komme enten «fra neden» eller «fra Siden» i de vandførende Lags naturlige Faldretning, der som oftest vil falde sammen med Terrainoverfladens. Det første Tilfælde medfører betydelig Forøgelse af Om- kostningerne ved en eventuel Tørlægning, men da det er et temmelig sjældent, i Reglen lokalt be- grænset Tilfælde, og man altid har Midler til forud at udpege disse særlige Lokaliteter, saa at deres Behandling kan udskilles fra den øvrige Plan, saa er det kun den sideværts 0: den naturlige Fald- bevægelse, der faar praktisk Betydning. Under denne Forudsætning vil det imidlertid let forstaas, at en mindre Grøft, «vinkelret paa Horizontalkurven», altsaa i Terrainets naturlige Faldretning ikke vil kunne have nogen Virkning paa Vandbevægelsen ud over sine egne Rande, fordi Afstrømningen foregaar parallelt med Grøftelinjen, og Vandet altsaa aldrig naar at komme ind i Grøften. Dette gælder ikke alene for Overfladevandets, men ogsaa for Grundvandets Vedkommende, og kun ved den saakaldte Drainage lykkes det ved særlig stor Dybde af Afløbene, 4—5', at frembringe en mindre, lokal Afvigelse af Strømmen til Siden, saa at man ved et ganske tæt, men derfor ogsaa særlig kostbart Grøftenæt i Reglen opnaar en til- fredsstillende Sænkning af Grundvandet ind imod Midten af selve de mellem Strængene beliggende Jordstrimler. Ganske anderledes forholder det sig, hvis man tænker sig den førstnævnte Grøft lagt «paatværs» af Faldet o: «parallel med Horizontal-