Om Tørlægning Og Bevanding I Theori Og Praxis

9 kurven». I dette Tilfælde vil den ligefrem over- skære begge Vandstrømmene, baade den over- og den underjordiske, samt optage og bortføre den be- vægede Vandmasse. I Overensstemmelse med det i Fig. 142, Pag. 267 fremstillede, korrekte, theo- retiske Resultat af Prof. Coldings Undersøgelser skulde imidlertid herved Grundvandspejlet paa hele det nedenfor liggende Terrain dermed paa én Gang sænkes til en Dybde ned under det i Grøften frem- bragte, lave Vandspejl, og Terrainet altsaa blive tørlagt. Men dertil kommer en meget væsentlig Konsequens ogsaa for «Hovedgrøftens» Vedkommende, idet Omkostningen til denne omtrent vil bortfalde; Afvandingen vil nemlig i Henhold til foranstaaende ske ved et System af Grøfter eller Ledninger, der med temmelig ensartet Vertikal-Æquidistance omtrent slutte sig til Horizontalkurverne. Da hver enkelt Grøft nu virker udelukkende paa det nedenfor samme liggende Areal, saa vil den Afvandingsgrøft, der skal tørlægge den laveste Del af Terrainet, ligge betydelig højere end selve den Flade, der skal af- vandes, i Reglen 21/2 à 3 Fod. For at holde Grund- vandspejlet paa den laveste Flade i den for Drai- nagen fastsatte Minimaldybde af c. 1 Fod, vil man altsaa kun behøve at lægge Bunden af den nævnte laveste Horizontalgrøft i denne Dybde under den laveste Flade; herved vil imidlertid Horizontalgrøften faa sin normale Totaldybde af 8 + 1 = 4 Fod, medens selve «Hovedgrøften» kun behøver at have den Dybde, der er nødig for at skaffe Afløb fra