Om Tørlægning Og Bevanding I Theori Og Praxis

16 Forholdene fastsatte, tilladelige Minimalhastighed, saaledes at der ingen Bundfældning af de op- slemmede Stoffer kan finde Sted i Kanaler og Render, hvilken Ulempe aldrig kan undgaas ved de bruge- lige Stuvningsmetoder, og samtidig vil den frugt- bargørende og egaliserende Virkning af det paa selve Kulturfladerne benyttede Vand forøges over- ordentlig. Ligeledes vil selve Beherskelsen af Vandingen blive langt mere fuldkommen, idet den én Gang indledte Strøm uden Stansning og altsaa i en efter Rendernes Længde afhængig, for- holdsvis kort Tid vil naa ud paa selve Fladen, medens der tidligere maatte afventes det Tidspunkt, naar Opstuvningen havde naaet at fylde hele Sy- stemet. Det vil derfor være let f. Ex. under en pludselig Fare for Nattefrost at sætte Vandingen i Gang i rette Tid og ligesaa hurtigt atter at indstille den, hvad der før ikke lod sig gøre. Dernæst vil der være opnaaet den Mulighed, at vande med meget forskellig Vandmængde og Begyndelses- højde, idet en meget lav Stand og ringe Tilstrøm- ning i hvert Fald vil overrisle de laveste Arealer; jo mere Vand der kommer, desto højere vil Be- gyndelsespunktet for Overstrømningen rykke opad langs Kanallinjen, indtil endelig en særlig stor Vandmængde — «Foraars Tøbrud» f. Ex. — vil fylde Profilet allerede fra Indløbet af og altsaa være i Stand til at udnyttes paa et Terrain, som man med de hidtilværende Metoder aldrig vilde have kunnet inddrage i Vandingssystemet. Endelig