Om Tørlægning Og Bevanding I Theori Og Praxis

15 Den aftagende Vandføring nedad Renden be- virkes ved en samtidig Reduktion, ikke alene af alle Tværsnittets Momenter: Bundbredde, Dybde- og Skraaningsanlæg, — men ogsaa af selve Faldet paa Bunden. Efter at have passeret Fladen og af- sat de frugtbargørende Stoffer, optages det afstrøm- mende Vand af nedenfor liggende, ligeledes næsten horizontale, aabne Grøfter eller Drainledninger, der maa have fuld Dybde (4—5 [Fod) for at kunne virke som Afvanding for det følgende Bed, og det heri opsamlede Vand føres paa passende Steder, helst saadanne, hvor Terrainfaldet er stort, pludse- ligt «paatværs», nedad, i den naturlige Faldret- ning, hvorved den næsten horizontale Bundlinje hurtigt nærmer sig den affaldende Terrainlinje, og altsaa Dybden forringes. Naar paa denne Maade den langt ringere, for Vandingsrenderne passende Begyndelsesdybde er naaet, finder en ny Forgre- ning Sted, hvorved det engang benyttede Vand altsaa paany føres ud langs de aftagende Vand- ledningsrender og paany ud over Kulturfladen. Paa denne Maade opnaas den størst mulige Udnyt- telse af Vandet, idet der saa at sige ikke gaar en Draabe til Spilde. Dertil kommer den overordent- lige Besparelse saavel i Anlægs- som Driftsomkost- ninger, der følger af Stemmeværkernes Afskaffelse, da de stadige Tilsyn og Reparationer af disse ganske bortfalde. Ogsaa i andre Henseender opnaas betyde- lige Fordele. Saaledes vil Strømningen i Kana- lerne blive aldeles kontinuerlig med den efter