Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

93 Paaskevinter, og er derfor sparsom med.Foderet. Paa en mild og vaad Vinter folger desuden gjerne et tort Foraar, og om Natten megen Glatiis over Markerne. Isen er ikke tryg at befare efterat Solen er gaaet ind i Fiffens Tegn. Overgangen fra Frost bor være langsom, og ikke pludselig forvandles til Toe med Taage; thi dette spaaer Frost og Vinter igjen. Marts er riig paa Bondemærker. Falder megen Taage i Matts, vil der falde megen Regn cm Sommeren; saamegen Taage i denne Maaned, saamegen Riimfrost efter Paaskc; saamange Taagedage, saa- mange Gange Tordenveir 100 Dage derefter. Ligesom Dagene for og ester Foraars Jevndogn ere, saaledes vil Foraaret, ja maaffee Sommeren blive; ere disse Dage tørre, bliver gjerne Foraac og Sommer ligesaa; ere de derimod fugtige og rane, og Vinden holder sig sydlig, saa har Bonden godt Haab; skulde Vinden staae ostlig, haabec han at Groden bliver nogenlunde; er den derimod i disse Dage nordlig eller nordvestlig, trøster han sig ikke til meget godt. Et Tegn paa frugtbart Aar er det, at denne Maaned er tor, falder der megen Regn, især med mildt Veir, saa det lokker Groden af Jorden, er det intet godt Tegn; thi Kulden vil da odelægge den. Derfor siger Bonden: en tør Marts, vaad April og kold Mai fylder Laderne. Er April tor og varm og Blomsterne komme tidlig frem, spaaer det intet frugtbart Aar. Er Mai varm og tor, saa folger gjerne en vaad og kold Juni; har April været tor bor man ikke nole med Bygsoeden. Juni. Ved Pintse-Tider blæser gjerne en haard Vestenvind, som kaldes „Pintse-Veslen", som sorer Regn med sig, og er ffadelig for Groden. Juli. I denne Maaned falder Mcel- og Honningdug, der er skadelig for Humlen, Sæden dersom den dræer og Akterne der blomstre; derfor maae disse saaes saa tidlig i Marts at de have afblomstret. August. Fra Midten af denne Maaned begynder Varmen at aftage. Ved St. Bartholomcei Tid (den 24de) stormer del gjerne nogle Dage. September har to Mærkesdage. St. AZ'gidn (den 1ste) siger Bonden, al som Vejrliget er den Dag, bliver den største Deel