Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

94 af hele den Manned; og hvis det regner Mikkelsdag bliver der ingen haard Vinter for Iuul. October. Lovfaldet indtræffer. Bliver Lovet længe hængende efterat Frost er kommet, forventer Bonden en lang og streng Vinter. Kvæget tages i Huus om Natten i ondt Veir. tTovember. Falder der i denne Maaned, naar Vintersæden er lagt, lidt Frost med Snee, ansees det for et Tegn paa en god Afgrode. December, den forste Vintermaaneb. Begynder det at fryse i Begyndelsen af denne Maaned, med Snee og Riimfrost, saa antager Bonden at Vinteren bliver langvarig; falder tillige Smaahagel i Be- gyndelsen af Frosten, saa bliver Vinteren lang og streng, iscer om Frosten kommer med nordlige og ostlige Vinde. Kommer den egent- lige Vinter ikke med Frost og Snee for Nytaar, saa kan den ventes i Marts og April — en Julesommer giver Paaffevinter. Regnen, der falder for Iuul flader Sæden mindre end den der falder i Ia- nuar, Februar og Matts. / Maanens Indflydelse paa Jorden og dens Frugtbarhed anseer Bonden for meget stor. Enhver vigtig Handling bor ffee i Nyet, skeer den i Næet, nytter al anvendt Forsigtighed intet — den mis- lykkes. Bonden overdriver vistnok Maanens Indflydelse; men at den er saa afmægtig, som nogle Lærde paastaae, modsiger Eefaringen. Bonden paastaaer at Slagtningen bor skee i tiltagende Maane; thi da svinder Kjodet mindst ved Kogningen; Træer fældede i tiltagende Maane give bedst Kul; kliner han sine Vægge i aftagende Maane, blive de aldrig toere, og falde omsider ned. Tændes Nyet noget for Nytaar, og jo nærmere det kommer Nytaarsdag, desto frugtbarere bliver Aaret. Tændes det for Solens Nedgang, kan i den Maaned ventes smukt og tort Veir; regner det forste Mandag ester Nyemaane, vil hele Maaneden blive fugtig o. s. v. Dette maa være nok anfort af Bondemærker, af hvilke nogle bekræftes af Erfaring, andre ere meget tvivlsomme, og om mange kan man egentlig sige at de ere hentede af Luften. Det er ovenfor bemærket, at Hagelveir ikke vides at have været ødelæggende for Landmanden her paa Amtet; Orkaner indtræffe saa hoist sjeldent, at de ikke omtales; Lynilden kan engang imellem flaae