Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
siges at være en nødvendig Betingelse fo c videre Forbedringer i Land-
væsenet. Det vil kun lidet nytte nu at undersege om man maaskee
ikke er gaaet for iilsomt tilværks med Udskiftningen, og foretaget den
medens Bonden endnu næsten allevegne sad saa fast i Byerne, at
ingen vilde flytte ud, og endnu mindre have Udmarkerne alene; thi
det er bagefter at komme med gode Raad. Hellerikke vil det nytte
stort at klage over at der ikke er taget tilbørligt Hensyn til det Ter-
rain, der skulde udskiftes; men at der næsten altid er skiftet og deelt
som fandtes der hverken Hoidec eller Siidter, eller skulde være Veie
eller Vandgrofter — Hegn er nu sletikke at lale om. *) — Nok er
') I Anledning af hvad her er yttret er Ned. meddeelt følgende Bemærk-
ninger, som her ikke bør udelades, da de tjene til nærmere Oplysning:
„Dette er desværre for en Deel rigtigt, men dog ikke for mange Byer.
Til flette Udskiftninger kunne regnes:
I Sokkelund Herred: Valdbye, Buddinge (for en Deel), Lyngbye og Bierum.
— Smørum — Vallensbek, Herstedøster og Lidøie.
— Sømme — Svogcrsløv og Kamstrup i Frue Sogn.
— Thune — Reersløv, Snoldeløv, Jcrsie (tildcels), Solrød, for sidste Sogn dog nu afhjulpet ved Parcellering.
— Ramsøe — Drsted, og Assenløse i Daastrup Sogn. Begge kunde have været bedre.
— Voldborg — Ingen som kan kaldes flet.
Det kan hellerikke benægtes, at Udskifterne ikke alle Steder have
taget det Hensyn til Local-Omstændighederne, som havde været ønske-
ligt; men man maa gaae tilbage til Datiden, naar man vil bedømme deres
Arbeider, og betænke hvor yderst vanskeligt det var, hvor Bønderne
vare Selveiere, at forene dem om noget til det Heles Gavn, naar ikke
Fordelen deraf laae lige for Vinene, og var til at høste strax; —
herhen hører: Udflytning, Regulering af Veiene med Lodskjellencs Be-
stemmelse derefter, saavelsom efter lavt beliggende Terrain, med Hcn-
syn til skadeligt Vands Afledning; — men dette vilde betydelig forøge
Udfliftnings-Bekostningerne og kom først successiv, skjøndt sikkert til-
bage. Landinspecteuren var nødt til at rette sig efter Lodseiernc, som
berettigede til at lade Delingen udføre saaledes som de kunde forenes
om; og naar Landvæsens-Commissionen, som i Almindelighed, hvor
der var flere Lodseiere, var tilkaldet, ikke i denne Henseende har kunnet
udrette noget, var det vist ikke at vente, at Landinspecteuren ffulde