Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
97 siges at være en nødvendig Betingelse fo c videre Forbedringer i Land- væsenet. Det vil kun lidet nytte nu at undersege om man maaskee ikke er gaaet for iilsomt tilværks med Udskiftningen, og foretaget den medens Bonden endnu næsten allevegne sad saa fast i Byerne, at ingen vilde flytte ud, og endnu mindre have Udmarkerne alene; thi det er bagefter at komme med gode Raad. Hellerikke vil det nytte stort at klage over at der ikke er taget tilbørligt Hensyn til det Ter- rain, der skulde udskiftes; men at der næsten altid er skiftet og deelt som fandtes der hverken Hoidec eller Siidter, eller skulde være Veie eller Vandgrofter — Hegn er nu sletikke at lale om. *) — Nok er ') I Anledning af hvad her er yttret er Ned. meddeelt følgende Bemærk- ninger, som her ikke bør udelades, da de tjene til nærmere Oplysning: „Dette er desværre for en Deel rigtigt, men dog ikke for mange Byer. Til flette Udskiftninger kunne regnes: I Sokkelund Herred: Valdbye, Buddinge (for en Deel), Lyngbye og Bierum. — Smørum — Vallensbek, Herstedøster og Lidøie. — Sømme — Svogcrsløv og Kamstrup i Frue Sogn. — Thune — Reersløv, Snoldeløv, Jcrsie (tildcels), Solrød, for sidste Sogn dog nu afhjulpet ved Parcellering. — Ramsøe — Drsted, og Assenløse i Daastrup Sogn. Begge kunde have været bedre. — Voldborg — Ingen som kan kaldes flet. Det kan hellerikke benægtes, at Udskifterne ikke alle Steder have taget det Hensyn til Local-Omstændighederne, som havde været ønske- ligt; men man maa gaae tilbage til Datiden, naar man vil bedømme deres Arbeider, og betænke hvor yderst vanskeligt det var, hvor Bønderne vare Selveiere, at forene dem om noget til det Heles Gavn, naar ikke Fordelen deraf laae lige for Vinene, og var til at høste strax; — herhen hører: Udflytning, Regulering af Veiene med Lodskjellencs Be- stemmelse derefter, saavelsom efter lavt beliggende Terrain, med Hcn- syn til skadeligt Vands Afledning; — men dette vilde betydelig forøge Udfliftnings-Bekostningerne og kom først successiv, skjøndt sikkert til- bage. Landinspecteuren var nødt til at rette sig efter Lodseiernc, som berettigede til at lade Delingen udføre saaledes som de kunde forenes om; og naar Landvæsens-Commissionen, som i Almindelighed, hvor der var flere Lodseiere, var tilkaldet, ikke i denne Henseende har kunnet udrette noget, var det vist ikke at vente, at Landinspecteuren ffulde