Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
98 det, at hele Amtet, paa en Ubetydelighed nær, er nu udskiftet, faa hver Mand har sin Lod, eller sine Lodder, og at dette, saa ufuld- komment det end er skeet, har hævet Agerbruget til et langt helere Trin end vilde have været muligt, hvis Fælledffabet endnu fandt Sted. En af de ældste Udskiftninger er tillige, hvad man ellers ikke skulde formode, en af de fortrinligste, nemlig Gjentofte Sogns. Denne foretoges i 1767 med 373 Tdr. 7 Skpr. Hartkorn, fordeclt paa 47 Gaarde i Byerne Gjentofte, Vangede og Ordrup, af hvilke Bernstorffs Gods bestod. Lodderne bleve afsatte i regelmæssige Figurer og sam- lede, saa at Udflytning kunde foretages, og virkelig fandt Sted. Hvad der lettede dette Foretagende, var deels at hele Sognet tilhorte een Eier, og at denne, Grev Joh. Hartv. Ernst Bernstorfs, ved samme Lejlighed gjorde Bønderne til Arvefæstere, med saa betydelig Raadig- hed over deres Gaarde, at de næsten kunde betragtes som Sclveiere; hertil kommer at Godseieren i den Periode havde langt større Naadig- hed over sit Bsndergods end siden blev Tilfælde. Den sidste Udskiftning, foretagen her paa Amtet, fandt Sted 1818 med Amager, og gjor i alle Henseender Modsætningen af den nævnte. Amagerne, som alle ere Selvekere, satte sig meget imod den, og den havde ogsaa sine locale store Vanskeligheder. Jorderne bestode nemlig i; 1) de Lodder, der brugtes til Haugevoexterne, disse vare i en for- trinlig kraftig Stand og dybt bearbeidede, havde i Aarhundredrr erholdt ni Gjodningen, og afgave Eiernes Hovedindtægt; 2) Udmarksjorderne, der brugtes til Havre og TErter, men aldrig bleve gjodede; 3) visse Englodder, nf hvilke nogle fik Gjodning, andre ikke; 4) Græsningsret kunne det; thi vilde ikke han udføre Delingen saaledes, saa havde de henvendt sig til en anden. Hertil kommer, at disse Embedsmænd, da som nu, ikke i Almindelighed havde nogen Gage eller fast Indtægt at holde sig til, men ffulde ernære sig med Familie af det de, efter en anordningsmæssig Betaling, kunde fortjene; der var følgelig ingen Grund til at vrage Forretningerne; imidlertid seer man dog oste, ved Siden af de flette, gode Udfliftninger, hvor det nemlig har været mueligt at forene Lodseierne om noget Bedre, eller hvor samlede Godser have været i Besiddelse af Mænd, der have havt Sands for en hensigtsmæssig god Udskiftning og tillige Evne til at lade den udføre, hvorpaa Bern- storffs Gods her paa Amtet, som ogsaa er anført, kan tjene til Exempel."