Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
det, at hele Amtet, paa en Ubetydelighed nær, er nu udskiftet, faa
hver Mand har sin Lod, eller sine Lodder, og at dette, saa ufuld-
komment det end er skeet, har hævet Agerbruget til et langt helere
Trin end vilde have været muligt, hvis Fælledffabet endnu fandt Sted.
En af de ældste Udskiftninger er tillige, hvad man ellers ikke
skulde formode, en af de fortrinligste, nemlig Gjentofte Sogns. Denne
foretoges i 1767 med 373 Tdr. 7 Skpr. Hartkorn, fordeclt paa 47
Gaarde i Byerne Gjentofte, Vangede og Ordrup, af hvilke Bernstorffs
Gods bestod. Lodderne bleve afsatte i regelmæssige Figurer og sam-
lede, saa at Udflytning kunde foretages, og virkelig fandt Sted. Hvad
der lettede dette Foretagende, var deels at hele Sognet tilhorte een
Eier, og at denne, Grev Joh. Hartv. Ernst Bernstorfs, ved samme
Lejlighed gjorde Bønderne til Arvefæstere, med saa betydelig Raadig-
hed over deres Gaarde, at de næsten kunde betragtes som Sclveiere;
hertil kommer at Godseieren i den Periode havde langt større Naadig-
hed over sit Bsndergods end siden blev Tilfælde.
Den sidste Udskiftning, foretagen her paa Amtet, fandt Sted 1818
med Amager, og gjor i alle Henseender Modsætningen af den nævnte.
Amagerne, som alle ere Selvekere, satte sig meget imod den, og den
havde ogsaa sine locale store Vanskeligheder. Jorderne bestode nemlig
i; 1) de Lodder, der brugtes til Haugevoexterne, disse vare i en for-
trinlig kraftig Stand og dybt bearbeidede, havde i Aarhundredrr erholdt
ni Gjodningen, og afgave Eiernes Hovedindtægt; 2) Udmarksjorderne,
der brugtes til Havre og TErter, men aldrig bleve gjodede; 3) visse
Englodder, nf hvilke nogle fik Gjodning, andre ikke; 4) Græsningsret
kunne det; thi vilde ikke han udføre Delingen saaledes, saa havde de
henvendt sig til en anden. Hertil kommer, at disse Embedsmænd, da
som nu, ikke i Almindelighed havde nogen Gage eller fast Indtægt at
holde sig til, men ffulde ernære sig med Familie af det de, efter en
anordningsmæssig Betaling, kunde fortjene; der var følgelig ingen Grund
til at vrage Forretningerne; imidlertid seer man dog oste, ved Siden
af de flette, gode Udfliftninger, hvor det nemlig har været mueligt at
forene Lodseierne om noget Bedre, eller hvor samlede Godser have været
i Besiddelse af Mænd, der have havt Sands for en hensigtsmæssig
god Udskiftning og tillige Evne til at lade den udføre, hvorpaa Bern-
storffs Gods her paa Amtet, som ogsaa er anført, kan tjene til Exempel."