Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
99 til visse Hoveder paa Fællederne, og 5) Græsningsret paa Saltholm i Forhold til Skyldsætningen. Den Jord, som var tjenlig til Hauge- væxter vilde Ingen give Slip paa; thi om end Udmarkerne vare op- rindelkg af samme Godhed, saa horte der dog mange Aars Arbeide og Forskud af Capital til at bringe dem til at frembringe ligesaa fuldkomne Urter som Zndmarkerne. Folgen blev da at Lodderne bleve meget adspredte, de. Enhver fik sin Andeel af de forffjellige Marker og Overdrev; Græsningen paa Saltholm blev som den havde været. En anden Ufuldkommcnhed ved denne Udskiftning, bVh, at der ikke toges Hensyn til Vandets naturlige Aflob fra disse lavtliggende Jordcr, er omtalt S. 34 i Capitlet om Jordernes Beskaffenhed. Omtrent paa samme Maade er man gaaet frem med Frederiks- bergs Byes Jorder, men af en anden Grund; det oprindelige Areal til en Guard er nemlig her ikkun 16 Tdr. L.-, paa hvilket det ikke altid kunde betale sig at udflytte. Jorden er derfor deelt i to Lodder, i regelmæssige Firkanter, hvoraf den ene haves i Nærheden, den anden derimod indtil over £ Miil fra Byen. Det oprindelige Areal er imidlertid siden meget omdeelt; fra nogle Gaarde, det vil sige Lyst- steder (thi saagodt som Ingen lever i dette Sogn alene af Agerbruget), er Jorden med Undtagelse af en Haugelod aldeles fcasolgt; andre have lilkjobt, saa at der nu haves Gaarde med 40, 16 og 8 Tdr. L. og Huse med 4, 2 og 1 Tde. L., foruden endeel jordlose Huse. At man er gaaet frem ester hoist forffjellige Grundsætninger ved Udskiftningen, bliver klart ved at betragte Loddernes Figur og Antal. Paa nogle Steder har man sogt at holde hver Lods Jorder samlede, uden Hensyn til hvad Figur der kom ud af dette Foretagende; saaledes har, for at nævne et Exempel, Ramftrup Bye i Vor Frue Sogn, Lodderne liggende i smalle Strimler fra Byen til Skjellet, 2—3000 Alen lange. Andre Byer, og dette er maaffee det alminde- ligste, cre udskiftede i smalle Kiler, og see paa Kortene omtrent ud som en Kage, der var skaaret ud i Portiottec; af de andre Retter, Eng og Overdrev, har da hver iscec faaet sin Klat, hist og her. Bed nogle Udskiftninger hac man derimod især sogt at give Lodderne en god Figur, men ikke bekymret sig om i hvormange Dele de bleve udstykkede; i dette Tilfælde haves almindeligviis 3 til 4 adspredte Lodder, nemlig Jndmarkslodden, Udmarken, Eng og Overdrev, saaledes 7'