Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
99
til visse Hoveder paa Fællederne, og 5) Græsningsret paa Saltholm
i Forhold til Skyldsætningen. Den Jord, som var tjenlig til Hauge-
væxter vilde Ingen give Slip paa; thi om end Udmarkerne vare op-
rindelkg af samme Godhed, saa horte der dog mange Aars Arbeide
og Forskud af Capital til at bringe dem til at frembringe ligesaa
fuldkomne Urter som Zndmarkerne. Folgen blev da at Lodderne bleve
meget adspredte, de. Enhver fik sin Andeel af de forffjellige Marker
og Overdrev; Græsningen paa Saltholm blev som den havde været.
En anden Ufuldkommcnhed ved denne Udskiftning, bVh, at der ikke
toges Hensyn til Vandets naturlige Aflob fra disse lavtliggende Jordcr,
er omtalt S. 34 i Capitlet om Jordernes Beskaffenhed.
Omtrent paa samme Maade er man gaaet frem med Frederiks-
bergs Byes Jorder, men af en anden Grund; det oprindelige Areal
til en Guard er nemlig her ikkun 16 Tdr. L.-, paa hvilket det ikke
altid kunde betale sig at udflytte. Jorden er derfor deelt i to Lodder,
i regelmæssige Firkanter, hvoraf den ene haves i Nærheden, den anden
derimod indtil over £ Miil fra Byen. Det oprindelige Areal er
imidlertid siden meget omdeelt; fra nogle Gaarde, det vil sige Lyst-
steder (thi saagodt som Ingen lever i dette Sogn alene af Agerbruget),
er Jorden med Undtagelse af en Haugelod aldeles fcasolgt; andre
have lilkjobt, saa at der nu haves Gaarde med 40, 16 og 8 Tdr. L.
og Huse med 4, 2 og 1 Tde. L., foruden endeel jordlose Huse.
At man er gaaet frem ester hoist forffjellige Grundsætninger
ved Udskiftningen, bliver klart ved at betragte Loddernes Figur og
Antal. Paa nogle Steder har man sogt at holde hver Lods Jorder
samlede, uden Hensyn til hvad Figur der kom ud af dette Foretagende;
saaledes har, for at nævne et Exempel, Ramftrup Bye i Vor Frue
Sogn, Lodderne liggende i smalle Strimler fra Byen til Skjellet,
2—3000 Alen lange. Andre Byer, og dette er maaffee det alminde-
ligste, cre udskiftede i smalle Kiler, og see paa Kortene omtrent ud
som en Kage, der var skaaret ud i Portiottec; af de andre Retter,
Eng og Overdrev, har da hver iscec faaet sin Klat, hist og her. Bed
nogle Udskiftninger hac man derimod især sogt at give Lodderne en
god Figur, men ikke bekymret sig om i hvormange Dele de bleve
udstykkede; i dette Tilfælde haves almindeligviis 3 til 4 adspredte
Lodder, nemlig Jndmarkslodden, Udmarken, Eng og Overdrev, saaledes
7'