Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
105 Bønderne i dette Sogn ere i det Hele meget mere for at forege end formindske deres Lodder. Mange af Ioenstrup-Vangs 28 Lodder ere fcakjobte deres oprindelige Eiere, og drives som Udmarker af Maalovs Gaardmænd. Ikke saaledes gaaec det med Overdrevslodderne i de otibr? Sogne der i Egnen; der er Udstykningen bestandig i Gang. „Äarsagen maa soges, siger den indkomne Indberetning, deri: ved Arv og Skifte imellem flere Bom bliver Gaardenes Værdi sat til en Sum, som den, der er bestemt til at modtage Gaarden, skal be- tale til sine Sodskende, i Forhold til sin egen Part; denne Sum er i Almindelighed- saa hoi, at det er umuligt for ham enten at faae et Laan, eller selv at præstere Samme; deraf følger, at Gaarden bliver udparcelleret, saa at Gaarden almindeligvii's sjelden beholder meer end 3 Tdr. Hartkorn. Parcellisterne ere for at leve nodte til al drive paa Torvehandel til Kjobenhavn, og har sjelden mere end 2 Heste og 1 til 2 Koer. Gjsdningen af de 2 Heste ligger paa Landeveien, og er altsaa tabt for Jorden til be 1 å 2 Tdr. Hartkorn; Kjorflen stal passes; Jorderne forsømmes og faae ingen Gjodning; Hoveddriften er Havre for Hestenes Skyld." — I denne Egn, hvor Torvhandel er den vigtigste Indtægtskilde, kan Jordernes Udstykning altsaa ikke siges at være fordeelagtig for andre end Kjøbenhavns Ittdvaanere, for hvem Torvprisen maa blive noget lavere paa Grund af den storre Tilforsel; for Landvæsenet er den det ikke, og at den eihellcc virker gavnlig paa Huusfliden vil vi t et andet Capitel faae al see. I de vestligt tilsiodende Sogne, hvis Beboere ligeledes for det Meste ere Selveiere, har ogsaa megen Udstykning funden Sted. Vi ville see hvorledes dm der gestalter sig efter Provst Schacks Ind- beretning. „Udparcelleringen i smaae Huu6mandslodder er almindelig, og hyppigst i Sengeløse, Hoie-Thaastrup, Thorslunde og Jishok. I hvilke Sogne Eierne af Cathrineberg, Bentzonsdal og Varfredshoi have ned- lagt flrre Gaarde, hvis Jorder de have udstykket i 2|, 3 til 4 og hoist 6 Tdr. L. g. M. Disse Huuslodders Besiddere forrette et dobbelt Hovene, forst de saakaldte Uge-Dage til Herremanden, dernæst til Bonden, som, naar intet mere er at gjore paa hans egen Mark, flet og ffjodeslost bearbeider Huusnumdens Lod. Disse Huusmcend