Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
Amager Land blev forst udskiftet i 1818; men denne blev snart
fulgt af en passende Udstykning, der maaskee med Held kuilde drives
videre. Især ere Byerne Sundbye-Oster og Maglebye-Lilles Jorder
meget udstykkede. Den betydelige Dyrkning af Haugevocxter, der
udgjorde Amagernes vigtigste Indtægtskilde, og som snarere kræver el
lille veldyrket end et siorre Areal, opfordrede til Udstykning, iscec da
der gaves saa fortrinlig Leilkghed til at forskaffe sig den fornødne
Gjodning paa en lidet bekostelig Maade. Dyrkningen af disse Væxter
er ved Udparcelleringen meget tiltagen; men derimod ikke Antallet af
Creature, især ikke Tilloeget af disse, fordi det langtfra ikke betaler
sig /aa godt at opdrætte dem, som at kjobc dem, og anvende Jorden
til Frembringelsen af Haugevæxter og Melk.
Undtager man Kjøbenhavns Jorder, der naturligviis ere meget
udstykkede, og hvis Areal meec og meer benyttes til Byggepladse, saa
ere de nærmest tilstødende Sogne langtfra ikke saa udstykkede som man
ffulde formode. Amager, Kjøbenhavns Jorder og enkelte noget fjer-
nere beliggende Hanger, forsyne nemlig Hovedstaden med den forholds-
viks ringe Mængde Haugesager, den bruger; de ttærmcst beliggende
Sogne lægge derfor mere Vind paa Melkefrembringelsett, og dertil er
ett vidtdreven Udstykning ikke den tjenligste. At der især i den nær-
meste Egn nord for Kjobenhavn ligger en Mængde Lyststeder med en
Hauge, og undertiden et lille Vænge, kommer her ikke i Betragtning,
da disse Steders Eiere ikke kunne henregnes til Parcellister, eller
Folk der leve af en Parcel af en siorre Landeiendom.
De nærmeste vestlige Sogne i Kjøbenhavns Nærhed ere temmelig
udstykkede, med Undtagelse af i^vittøvre og Glostrup, her er den
for det Meste ikke gaaet videre end til halve Gaarde paa 5 Tdr.
Hartkorn og derover. I Egnen af Ballerup og Rirke - 'Værløse,
til hvilke Byer haves betydelige Overdrev, der ved Udskiftningen vare
blevne deelte mellem Gaardeire, har Udparcelleringen taget meget til,
saa at der nu i denne Egn er meget faa Vender, der ere i Besiddelse
af deres Overdrevslodder; ja nogle Gaarde ere endog udstykkede hver
i 3 til 4 Parceller. En Guard i Meralsv Sogn udstykkedes i 8
Parceller, „hvilket bragte megen Fattigdom i Sognet"; paa 2 nær,
hvoraf den ene ekes af en meget duelig Væver, og den andens Eier
er forarmet, ere disse Lodder nu lagte til andre større Eiendomme.