Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
104 Amager Land blev forst udskiftet i 1818; men denne blev snart fulgt af en passende Udstykning, der maaskee med Held kuilde drives videre. Især ere Byerne Sundbye-Oster og Maglebye-Lilles Jorder meget udstykkede. Den betydelige Dyrkning af Haugevocxter, der udgjorde Amagernes vigtigste Indtægtskilde, og som snarere kræver el lille veldyrket end et siorre Areal, opfordrede til Udstykning, iscec da der gaves saa fortrinlig Leilkghed til at forskaffe sig den fornødne Gjodning paa en lidet bekostelig Maade. Dyrkningen af disse Væxter er ved Udparcelleringen meget tiltagen; men derimod ikke Antallet af Creature, især ikke Tilloeget af disse, fordi det langtfra ikke betaler sig /aa godt at opdrætte dem, som at kjobc dem, og anvende Jorden til Frembringelsen af Haugevæxter og Melk. Undtager man Kjøbenhavns Jorder, der naturligviis ere meget udstykkede, og hvis Areal meec og meer benyttes til Byggepladse, saa ere de nærmest tilstødende Sogne langtfra ikke saa udstykkede som man ffulde formode. Amager, Kjøbenhavns Jorder og enkelte noget fjer- nere beliggende Hanger, forsyne nemlig Hovedstaden med den forholds- viks ringe Mængde Haugesager, den bruger; de ttærmcst beliggende Sogne lægge derfor mere Vind paa Melkefrembringelsett, og dertil er ett vidtdreven Udstykning ikke den tjenligste. At der især i den nær- meste Egn nord for Kjobenhavn ligger en Mængde Lyststeder med en Hauge, og undertiden et lille Vænge, kommer her ikke i Betragtning, da disse Steders Eiere ikke kunne henregnes til Parcellister, eller Folk der leve af en Parcel af en siorre Landeiendom. De nærmeste vestlige Sogne i Kjøbenhavns Nærhed ere temmelig udstykkede, med Undtagelse af i^vittøvre og Glostrup, her er den for det Meste ikke gaaet videre end til halve Gaarde paa 5 Tdr. Hartkorn og derover. I Egnen af Ballerup og Rirke - 'Værløse, til hvilke Byer haves betydelige Overdrev, der ved Udskiftningen vare blevne deelte mellem Gaardeire, har Udparcelleringen taget meget til, saa at der nu i denne Egn er meget faa Vender, der ere i Besiddelse af deres Overdrevslodder; ja nogle Gaarde ere endog udstykkede hver i 3 til 4 Parceller. En Guard i Meralsv Sogn udstykkedes i 8 Parceller, „hvilket bragte megen Fattigdom i Sognet"; paa 2 nær, hvoraf den ene ekes af en meget duelig Væver, og den andens Eier er forarmet, ere disse Lodder nu lagte til andre større Eiendomme.