Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
103 Mangel paa Candidater til begge Stænder; men derimod paa Midler til at underholde dem. Det er derfor ganske glædeligt at opdage, at dette System lader til at have naaet sit Hoide-Punkt, og at man bestræber sig for at gaae over til del Modsatte, ved hvilket, om ikke Brutto- saa dog Netto-Indtægten af Arbeidet vil foreges. Dette System gaaer ud paa, ved en passende Fordeling af Jorderne og Embedsforretningerne at forskaffe Landmændene og Embedsmoendene sikkrere og rigeligere Udkomme, og ved den større Netto-Indtægt af Agerbruget at tilveiebringe større Intelligent og storre disponible Capitaler, for at sætte den tiltagende ftorre Folkemængde istand til at ernære sig paa andre Maadec end ved Agerbrug og Embedsbestyrelse. Der begynder saaledcs kjendelig at vise sig en Tendents hos den mere dannede Deel af Agerdyrkeren til at udvide Jordarealet i Forhold til Driftscapitalen. Men Negjcringen har endnu ikke lost de Baand, hvormed Landboelovgivningen vanstelkggjor det eneste, eller i det Mindste sib'kreste Middel til baade at raade Bod paa den hoist ufuldkomne Udskiftning, og den Landet truende Ulykke af en for vidt dreven Udstykning. Den friere Raadighed orev Land-Eien- dommene er det hvortil Landet trænger, uden denne vil Jntelligents og Lapitaler ikke ssge hen til Landets vigtigste og sikkreske Erhvervskilde. — Hvor Eieren har friere Hænder kil at erholde et Areal, der passer til hans Driftscapital og Fordringer, dec see vi at Udstykning og Sammenlægning af Jorderne gaae Haand i Haand, uden at det steer, som mart maaskee har befrygtet, det Ene skal gaae det Andet iveien. Dette kan aldrig skee naar man lader Tingen gaae sin naturlige Ga«g; thi da vil Ingen falde paa at samle mere Jord, end han ved Egnens Arbeidskeaft finder det fordeel- agtigt at drive. Saaledes er f. Er. en stor Deel af Roeskilde Kjob- stads Indmarker sammenkjobt af enkelte velhavende og dristige Borgere, der have Evne til nt drive og forbedre dem paa en Maade, som ved Smaalodder aldrig ville være skeet. — Dog det er ikke om Sammen- lægningen, men om Udstykningen af Amtets Jorder der her skal tales, og denne kan, paa sine Steder, være ligesaa fordeelagtig som hiin paa andre, alt eftersom den intensive eller extensive Drift, ifolge Localitet, svarer bedst Regning.