Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

HO Tilfældet. Thi om end et saadant ?lrcal kan være ti'lslrækkeligt til een virksom Families Underhold, flaaer det ikke til til to Familier; og dette skulde det jo dog, naar Sognet skal fritages for al bidrage dertil. Med jordlose Huse, i Egne hvor der er tilstrækkeligt Arbeide at erholde, er det ikke saaledes; disse ville i Reglen afgive Menig- hederne udlevede Folk, men ikke Born til Forsorgelse. Udstykning af Jorderne finder især Sted i de Egne, hvor der er mange Selveiere; hvor der er samlede Godser har den noget storre Vanskelighed, og kan eiheller være faa fristende som for Selveieren. Men selv disse ere mange Steder ikke længer saa meget for at skille sig af med en Deel af deres Jorder som tilforn, saa det har Ud- seende as at Udstykningen nu er i Aftagende. Af udstykkede Herregaarde cc der i Amtet ikkun meget faa; denne Slags Udstykning har overhovedet ikke ret været i Brug i Sjælland; hvor den har fundet Sted kan den ansees for fordeelagtig i den forste Deling. Saaledes havde Lcrthrineberg Hovedgaard et Areal af over 1200 Tdr. L., der dreves ved Hoverie; da Bondergodset bort- solgtes fandtes dette Areal for stort at drive fra Hovedgaarden, og denne blev derfor udstykket, oprindelig i to Dele, hvoraf Cathrinebcrg beholdt Indmarkecne, og Frederiksholm byggedes paa Udmarken; desuden udlagdes en Deel Jord til Huse. Parcellernes Antal er steget til henved 40, hvoraf dog en Deel ere ubeboede, og drives under andre Gaarde. Dronninggaard i Sollerod Sogn, der tilforn havde et Areal af henimod 700 Tdr. L., er nu deelt i to store Parceller, af hvilke Frederikslund har erholdt det største Areal; desuden er opfort nogle Huse. Endskjondt Cathrinebergs Udstykning upaatvivlelig er dreven for vidt, og Dronninggaards maaskee bedre havde været undladt, saa kunne disse Udstykninger ikke komme i synderlig Betragtning med Hensyn til hele Amtet; der er dog ved disse Gaarde vedligeholdt saa store samlede Arealer, at de kunne beskjæflige, og trænge til at be- fljcestl'ge en heel Deel Huusmcend, hvilke saaledes sattes istand til at ernære sig. Dette er ikke Tilfælde med Hjortespring. Denne Gaard, kjobtes i Christian VI.« Tid for 22000 Rd. C., og brugtes en Tid til Græsning for Rytterheste. I 1770 bleve Hoved- gårdens Bygninger nedbrudte, og Hovmarkerne deelte i 11 Par-