Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
114 strækker sig indtil en Afstand af omtrent 3 Mile, af og til noget længere, og leverer især Hoc, Halm og nogle Kartofler. Af disse to Distrikter tager det forste i Neglen Mask, Kliid, andre Foder- midler og Gjodning, som Hovedstaden producerer, tilbage til Gaarden; til det andet fores sjeldnere disse Sager tilbage; til Torvegnen finder det i Neglen sletikke Sted. Det tredie District driver sine Jorder uden Hensyn til at levere Hovedstaden andet end de alminde- lize Varer, og tage hverken Fodermidler eller Gjodning tilbage; dette Districts Agerbrug gaaer som overalt i Landet fornemmelig ud paa at avle Komvarer. Blandt disse indlager Bygget, som almindeligt i Sjælland, den forste Rang, og Jorden behandles med særdeles Hen- syn til dettlie Kornflags. Da denne Scedart især tjener Bondestanden til Fode, er dette ganske naturligt, hvor Prkncipet i Landvæsenet endnu er, selv at frembringe de forste Fornodenheder, uden Hensyn til om disse Frembringelser ere de fordeelagtkgste. Paa de mindre frugtbare Strog gjodes derfor i Reglen til Byg, paa de frugtbarere til Nug, thi her avles omtrent lkgesaa god Byg efter Rug, som umiddelbart efter Gjodning; derimod er Bonden utilboielkg til at saae Hvede, decks fordi han selv ikke bruger den i Huusholdningen, deels fordi Bygget giver mindre efter den, end efter Rug. Delte er omtrent hvad der i Almindelighed kan siges om Agerbruget i dette Amt, at der her mere end noget andet Sted gives Afvigelser, hid- rører vel for en Deel fra det større Antal Mennesker udenfor Bonde- ftanden, som eier, og især har eiet mindre Landekendomme her, og have gavnet saavel ved de mange vellykkede som mislykkede Forsog, de have ansiillet; og dette maaskee ikke saameget ved de fremstillede Exempler, som ved de Betragtninger, Bønderne foranledigedes til at anstille derover; thi det er ikke ved at efterabe, men efterligtte det Gode matt bliver fuldkomnere; og til Efterligning udfordres Tænk- somhed. Hvad Amagernes Dyrkningsmaade angaaer, da forholder det sig omtrent saaledes med bat: Nogle Agre nær ved Gaardene gjodes for det Meste hvert Aar, og deri dyrkes alle Slags Kjokkenurter, som i Almindelighed kaldes „Gods". Det øvrige af deres Oplands- jorder bruges ikke ganske efter nogen fast Plan; dog er det meget sjeldettt al Amagerne tage langstraact Sæd efter hinanden, men der