Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
strækker sig indtil en Afstand af omtrent 3 Mile, af og til noget
længere, og leverer især Hoc, Halm og nogle Kartofler. Af disse
to Distrikter tager det forste i Neglen Mask, Kliid, andre Foder-
midler og Gjodning, som Hovedstaden producerer, tilbage til Gaarden;
til det andet fores sjeldnere disse Sager tilbage; til Torvegnen
finder det i Neglen sletikke Sted. Det tredie District driver sine
Jorder uden Hensyn til at levere Hovedstaden andet end de alminde-
lize Varer, og tage hverken Fodermidler eller Gjodning tilbage; dette
Districts Agerbrug gaaer som overalt i Landet fornemmelig ud paa
at avle Komvarer. Blandt disse indlager Bygget, som almindeligt i
Sjælland, den forste Rang, og Jorden behandles med særdeles Hen-
syn til dettlie Kornflags. Da denne Scedart især tjener Bondestanden
til Fode, er dette ganske naturligt, hvor Prkncipet i Landvæsenet
endnu er, selv at frembringe de forste Fornodenheder, uden Hensyn
til om disse Frembringelser ere de fordeelagtkgste. Paa de mindre
frugtbare Strog gjodes derfor i Reglen til Byg, paa de frugtbarere
til Nug, thi her avles omtrent lkgesaa god Byg efter Rug, som
umiddelbart efter Gjodning; derimod er Bonden utilboielkg til at
saae Hvede, decks fordi han selv ikke bruger den i Huusholdningen,
deels fordi Bygget giver mindre efter den, end efter Rug. Delte er
omtrent hvad der i Almindelighed kan siges om Agerbruget i dette
Amt, at der her mere end noget andet Sted gives Afvigelser, hid-
rører vel for en Deel fra det større Antal Mennesker udenfor Bonde-
ftanden, som eier, og især har eiet mindre Landekendomme her, og
have gavnet saavel ved de mange vellykkede som mislykkede Forsog,
de have ansiillet; og dette maaskee ikke saameget ved de fremstillede
Exempler, som ved de Betragtninger, Bønderne foranledigedes til at
anstille derover; thi det er ikke ved at efterabe, men efterligtte det
Gode matt bliver fuldkomnere; og til Efterligning udfordres Tænk-
somhed.
Hvad Amagernes Dyrkningsmaade angaaer, da forholder det sig
omtrent saaledes med bat: Nogle Agre nær ved Gaardene gjodes
for det Meste hvert Aar, og deri dyrkes alle Slags Kjokkenurter,
som i Almindelighed kaldes „Gods". Det øvrige af deres Oplands-
jorder bruges ikke ganske efter nogen fast Plan; dog er det meget
sjeldettt al Amagerne tage langstraact Sæd efter hinanden, men der