Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
»mellem kommer enten Bælgsced, Kartofler eller Kaal. „Til Kaalen
gjodes, saavelsom undertiden til Nug; dog bruges ogsaa undertiden
efter gjodede Kartofler nt faae Rug, som lykkes særdeles vel. Denne
Deel af deres Jorder faaer ikkun liden Gjodning, men naar de finde
at den mangler Kraft, da lægge de enten Kartofler, eller saae Bcelg-
sced deri, og derefter igjen laugstraaet Sæd, som da staaer temmelig
godt, dog som oftest meget ureen, hvilket er en Folge af Bælgserdetts
hyppige Urcetthed, især med Agerkaal; dog synes det at Jorderne
alligevel vinde i Kraft ved denne Dyrkning."
Aarsagen til at Vælgsæderr især er opfyldt med Tidsler ogAger-
kaal er, efter Indberetningen, at den saaes for tidligt i disse kolde,
lerede Jorder, hvilket overhovedet er Tilfælde med al Vaarsæden paa
Amager. „Reen Brak veed man intet af at sige, og et regelmæssigt
Vexelbrug med Brakfrugtec bruger Ingen." Det gaaer paa Amager
som andre Steder, at Bondcrne i flere Aar maae have Exemplet
for Die, forinden de vove at efterfølge Noget. En Snees Aar har
her ikke været tilstrækkelig Tid til at faae Vexeldrkften indfort eller
efterlignet; thi allerede i 1813 indforte Hr. (Christensen ved Over-
tagelsen af Løitgaard de«ne Drift, og et andet Exempel gav Hr.
Lorentzen paa 2tbelsniinbe, samt enkelte Kjobenhavnere, der be-
sidde smaae Jordlodder i Sundbyerne. Exemplet kunde ved de to
nævnte Gaarde ikke vetttes hurtig efterfulgt; „thi vi havde Begge,
siger Hr. Christensen, udflidte og i mange Aar forkvaklede Jorder,
saa at vi i Førstningen har liidt meget Uheld paa vor Sæd, men
erfaret har vi, samt enkelte Amagere med os ligeledes bemærket, at
Vexelbruget har hjulpet os ulige hurtigere til at faae vore Jorder i
bedre Stand, saavel i Henseende til Kraftforogelse, fom til vore stærke
Leerjorders Skjorning, samt Rensning fra en uhyre Mcettgde Uf rub,
. især Agerkaal. Heraf kan sees, at Vexelbrug med Brakfrugter, som
efter Manges Formening forst kan indforos, naar Jorderne i For-
veien, ved Heelbrak og Gjodning ere bragte til en vis Gu (tur, bringer
Jorden snarere til en hoiere Cultur ettd nogen anden hidtil bekjendt
Dyrkningsmaade. —**
De fleste Gaarde her paa Dell have stores eller mindre Jord-
strækninger, der ere udlagte til varigt Græsland, og som af og til
blive overgjodede, især med Natterenovations-Gjodning. Dog er det
8*