Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

116 ingen ufravigelig Regel at lade disse Jorder henligge; noget deraf optages naar Eieren finder at Hoeavlingen aftager. I Frederiksberg Sogn, hvor Melkehandlen er den vigtigste Ind- tægtskilde for Agerbrugeren, er Sædskiftet ligesaa, maaskee endnu mere forauderli'gt end paa Amager, saa at der ikke kan angives et særdeles som det gængse; her anføres derfor nogle af Afvexlkngerne. a) 1 Aar. 2—3-aarig Græsjord opbrækkes ester Hoehesten og saaes Nug efter 3 Ploininger. 2 — Rug. 3 — Kartofler, Kaalrabi, sjeldnere Meter, gjodet. 4 - Byg. 5 — Vikke-Havre, som grønt afflaaes eller aftoires, eller gjores til Hoe. 6 og 7 Aar. Klover og Raigrcrs. b) 1 Aar. Gronjords-Havre. 2 — Kartofler og Mter, gjodede. 3 — Rug. 4 , 5 og 6 Aar. Klover og Raigræs. c) 1 Aar. Byg, gjodet ester een Ploining om Efteraaret og to om Foraaret. 2 — Bikker, benyttede gronne. 3 — Hvede. 4 — Kartofler og Kaalrabi. 5 — Byg. 6 og 7 Aar. Klover og Nakgræs. ch 1 Aar. Byg, een Efteraars- og to Foraarsploininger, gjodet. 2—3—4 Aar. Klover og Nakgræs, treploies, den ene Ploining paa tværs, til Rug. 5 Aar. Nug. 6 — Vikke-Havre til Grønfoder. 7 — Havre. Men foruden disse nn førte Sædskifter gives endnu adskillige andre, hvoraf dette maaskee vil afgive den stocste Mængde Qvægfoder. 1 Aar. Kaalrabi, stærkt gjodede. 2 — Byg. 3 —4 Aar. Klover med Raigræs.