Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

118 Med disse Sædskifter have Valdbyeme og Vigersloverne al- mkndelkgvns gode Afgrøder, Hvidoverne ringere.' Det maae imidlertid en'ndres, at disse Jorder blive meget stærkt gjodskede, da Mclkevognen i Reglen daglig hjemforer et stort Læs Gjodm'ng eller Mask. Af Vexelbrug er, som det sees, her ikke synderligt Spoer; som Grunde imod den angives blandt andet, „at Jorden er meget kaad; dette i Forening med den Mængde Gjodm'ng, der paafores den, vilde foranledige megen, men fordærvet Halm, og liden eller ingen Kjærne, især vilde dette blive Tilfælde med Bælgsæden, hvis de ikke havde 2—3 langstraaede Sædarter foran". Den sande Grund er vel snarere den stadige Færdsel paa Landeveien for ac fore Melk og Foder til Hovedstaden (alt Enghoet sælges almkndeligviis). At udbringe disse Varer til det Meste er Gjenstanden for Landmandens Speculation, og han tænker da mindre paa hvorledes han skal bringe det Meste ud af Jorden. Den daglige Udhokrcn af Melken og Floden giver hans Tanker mere Retning til Handlen endAgerbruget, og medens han spcculerer paa hvorledes Floden fordeelagtigst blandes eller et Læs Foder læsses, faaer han ingen Tid til at overlægge hvorledes han bedst bor behandle sin Lod. — Langs Stranden ligger en Strækning magre Græsjorder, hvoraf hver Gaard har 6-8 Tdr. L., hvilke aldrig dyrkes; Grunden hertil er ikke at man antager de give et storre Udbytte paa denne Maade, men at de ikke vilde kunne give megen Sæd. I Vrondshoi Sogn og Egn kan den almindeligste Driftsmaade antages at være: 1) Vyg gjodet; 2) Rug; 3) 2Erter, Vikker eller Kartofler, almindeligt Noget af hver Slags; 4) Havre udlagt med Klover i 2—3 Aar. Udflytter-Gaardmarid Jens sansen i Brons- hoi Sog« har indfort en Drift paa en Deel af sin Lod, der er af en los torvagtkg Beskaffenhed, som fortjetter at unseres. Gronjorden mergles og gjodes om Sommeren, heri jaaes Rug; 2 Kartofler eller Dikker; 3 Havre; hvorpaa Jorden ligger i 2 Aar med Klover. Det er neppe nødvendigt at anfore, at Jorden ved denne Behandling, især ved en saa rigelig Gjodsknkng, som er almindelig saa nær ved Kjobenhavn, giver særdeles gode Afgrøder. Det øvrige af Egnen Nord for Kjobenhavn kan lkgesaalidet som nævnte Sogne siges at have en særdeles fremherskende Dyrknings- maade, kun kan her antages som Regel, at der gjodes til Bygget.