Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
119 Temmelig almindeligt er det her at tage 2 Gange Byg, og ofte 3 Gange Havre efter hinanden; især er denne Driftsmaade hyppig i Torve-Egnen. Naar der saaledes er taget 5—6 Halme, eller endog flere efter en sparsom Gjedning paa disse lette Jorder, udlægges de sjelden med Klover eller Græs, men det overlades Naturen at frembringe det paa den udpiinte Ager. En Undtagelse gjor i denne Egn bl. a. Driften paa Høigaard i Gladsaxe Sogn. Arealet til denne Gaard er 112 Tdr. Ager, og 60 Tdr. Eng og Mose; Jorderne ere sandede, og indeholde oprindelig meget liden Muld. Ved Forpagtningens Til- trcedelse foreslog Forpagter Friis folgende Driftsmaade, som i hele hans Forpagtningstkd er fulgt: 1) Gronjordshavre; 2) Brak med Vikkehavre og lidt Boghvede, gjodet; 3) Rug; 4) Kartofler, Kaal- rabi, Turnips; 5) Byg udlagt med Klover og Raigrces i 3 Aar. Hr. Friis har ogsaa overtaget Forpagtningen nf Roeskilde Rroes Jorder, et Areal af 60 Tdr. leermuldede Agerjorder og 20 Tdr. Eug. Uagtet det ikke henhorer til deune Egn aufores Driften her, da den forestaaes af samme Mand. Sædfolgcn er: 1) Kartofler gjødet; 2) Byg med Klover; 3) Klover; 4) Hvede eller Rug gjødet; 5) AZrter; 6) Havre. Vreendeviinsbrænderiet, ved hvilket fedes Stude, samt Neisestalden, giver den fomodne Mængde Gfodning. Gaae vi fra Gladsaxe Sogn længere mod Nordost i Amtet, saa finde vi omtrent det samme ufuldkomne Sædskifte som er al- mindeligt i sidstnævnte Sogn og Omegn. Om denne Egns Agerbrug hore vi bedst Kammerraad Drervsens Ord i den indsendte Ind- beretning: „Dyrkningsmaaden er her i Egnen meget forskjellig og grunder sig tildeels paa Eiernes personlige Mening eller Formeningen om hans Jorders Kraft. De flettere Bonder vedblive at saae saa- længe Jorden kan endnu bære Havre. Deres Tal er dog det mindre, og de andre noies med fire til fem Afgrøder, hvorefter da Jorden sædvanlig udlægges med Klover, der dog, deels fordi Jorderne ere lette, deels fordi Kloveren saaes for langt fra Glødningen, sjelden giver saadan Afgrode at den kan ansees som ganske lønnende. Det Vonderne i Almindelighed saa kjære Byg i hvilet og gjsdffet Jord, er ogsaa her temmelig almindeligt; derefter folger Rug, Byg, Havre; undertiden efter anden Gang Byg, 2©rter, Rug eller Byg og Havre."