Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
119
Temmelig almindeligt er det her at tage 2 Gange Byg, og ofte
3 Gange Havre efter hinanden; især er denne Driftsmaade hyppig i
Torve-Egnen. Naar der saaledes er taget 5—6 Halme, eller endog
flere efter en sparsom Gjedning paa disse lette Jorder, udlægges de sjelden
med Klover eller Græs, men det overlades Naturen at frembringe
det paa den udpiinte Ager. En Undtagelse gjor i denne Egn bl. a.
Driften paa Høigaard i Gladsaxe Sogn. Arealet til denne Gaard
er 112 Tdr. Ager, og 60 Tdr. Eng og Mose; Jorderne ere sandede,
og indeholde oprindelig meget liden Muld. Ved Forpagtningens Til-
trcedelse foreslog Forpagter Friis folgende Driftsmaade, som i hele
hans Forpagtningstkd er fulgt: 1) Gronjordshavre; 2) Brak med
Vikkehavre og lidt Boghvede, gjodet; 3) Rug; 4) Kartofler, Kaal-
rabi, Turnips; 5) Byg udlagt med Klover og Raigrces i 3 Aar.
Hr. Friis har ogsaa overtaget Forpagtningen nf Roeskilde Rroes
Jorder, et Areal af 60 Tdr. leermuldede Agerjorder og 20 Tdr. Eug.
Uagtet det ikke henhorer til deune Egn aufores Driften her, da den
forestaaes af samme Mand. Sædfolgcn er: 1) Kartofler gjødet;
2) Byg med Klover; 3) Klover; 4) Hvede eller Rug gjødet;
5) AZrter; 6) Havre. Vreendeviinsbrænderiet, ved hvilket fedes Stude,
samt Neisestalden, giver den fomodne Mængde Gfodning.
Gaae vi fra Gladsaxe Sogn længere mod Nordost i Amtet,
saa finde vi omtrent det samme ufuldkomne Sædskifte som er al-
mindeligt i sidstnævnte Sogn og Omegn. Om denne Egns Agerbrug
hore vi bedst Kammerraad Drervsens Ord i den indsendte Ind-
beretning: „Dyrkningsmaaden er her i Egnen meget forskjellig og
grunder sig tildeels paa Eiernes personlige Mening eller Formeningen
om hans Jorders Kraft. De flettere Bonder vedblive at saae saa-
længe Jorden kan endnu bære Havre. Deres Tal er dog det mindre,
og de andre noies med fire til fem Afgrøder, hvorefter da Jorden
sædvanlig udlægges med Klover, der dog, deels fordi Jorderne ere
lette, deels fordi Kloveren saaes for langt fra Glødningen, sjelden
giver saadan Afgrode at den kan ansees som ganske lønnende. Det
Vonderne i Almindelighed saa kjære Byg i hvilet og gjsdffet Jord,
er ogsaa her temmelig almindeligt; derefter folger Rug, Byg, Havre;
undertiden efter anden Gang Byg, 2©rter, Rug eller Byg og Havre."