Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
121 fru- han desuden ol,usynlig Virkningen paa Møddingen, der aldri'a kan blive ham for stor." J „Til varigt Græsland er her ingen Jorder udlagte, og kunne vel hellerikke med Fordeel udlægges, da disse lette Jorder, efter nogle Koer,,@ræéleie' " mfre 6wer tilstrækkelig Græsning foe Heste og I den Dyrkningsmaade, som ovenstaaende Indberetning, der ec mdgkven for flere Aar siden, sskldrer, er siden den Tid foregaaet nogle forandringer. Vexelbruget er saa at sige aldeles afskaffet; men ikke tillige den flettere Driftsmaade; hellerikke synes Man her i Egnen at være bleven enig om at atttage et vist Sædskifte som det fordecl- agtigste, ikke engang den samme Bonde driver sine Jorder det ene Aar som det andet. Den almindeligste Regel er imidlertid endnu, ar gjode til Byg, og derefter at tage Rug; dog gjodes undertiden ogsaa til Krrtofler, hvorefter da Enkelte tage Rug, men almindeligst Yg. Oberst Lleurieux paa Nærumgaard og Proprketakr walsøe paa Vesselsminde have indfort folgende Drift: 1) Vikkehavre; 2) Nug; 3) Kartofler, gjodet; 4) Byg; 5) Nug; 6) Havre, udlagt med Klover og Ra.græs i 2-3 Aar; paa den letteste Deel af Jorden saaes Hvidklover med Rakgræsset. Gaae vi nu over til Egnen, der indbefatter Kkrke-Værlose, Balle- rup og Maalov Sogne, saa træffe vi den samme Mangfoldighed af Driftsmaader, hvilke tildeels ere begrundede i Jordens forskjellige Be- skaffenhed, tildeels tilsyneladende ikkr i andet eitd Eiernes Phantasie. En saadan mangfoldig Forskjel i Dckftsmaaden maa for den opmcerk- somme Iagttager give megen Leilighed til interessante Bemærkninger, til hvis rette Benyttelse der dog horer et stadigt Ophold i Egnen i ett Række af flere Aar, for at de ei skulle blive vildledende. Det staaer ikke i Ned. Magt at give disse, hvilke ogsaa vilde optage et alt- for stort Rum. — I Kirke-Bærlose Sogn kan som almindelig Regel antages at Byg er den forste Afgrode efter Gjodning; der folger da hyppigt Byg igjen, ja dette kan endog antages som Regel, ellers kommer Rug. Til nærmere Oplysning anføres her nogle af de for- skjellkge Driftsmaader, der finde Sled i denne Egn: