Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

124 ere faa langt tilbage, at de ek engang kan læse Tryk; disse ere uvillkge til at befatte sig med Noget, fom ei Vanen har leert dem: de kunne eller ville ei begribe, at Halm bor bruges meer til Strøelse end til Foder, derfor synes de ei ret godt om den lange stive Halm, som et bedre Agerbrug medfører, men finde det mageligere at sælge deres meste og bedste Hee til Kjobenhavn, og hoste endeel smaae, ukrudt- blandet Seed for Halmens Skyld, til Foder for deres Kreature." Til varigt Græsland have to af Edelgaves Marker, hver paa 25 Tdc. L-, været udlagte i en Række af Aar til el Skæferi. Med Hensyn til Græsningen er gjort folgende Erfaring: 4de Aar var Græsset ringere end 3die Aar; 5te ligesom 4de; 6te som 3die, og 7de bedre end 3die, omendskjondt Markerne ere lette, og 6te saavelsom 7de Aar vare flette Græsaar. Disse Marker ere nu indtagne under Gaardens foranførte Drift; derimod er en Dobbeltgaard udlagt til Græsning for Skæferiet. Den Egn, der ligger Syd for de sidstnævnte Sogne, danner Overgangen til et Sædskifte, hvor Vintersæden afloser Bygget som forste Halm efter Brakkem Den sædvanlige Drift er i denne Egn folgende: 1) Nem Brak gjodet, 2) Rug eller Hvede, 3) Byg, 4) 2Erter og Vikker, 5) Byg eller Nug, 6) Havre udlagt med Klover i 3—4 Aar. Dog finder man endnu hos Enkelte, især i den nord- lige Deel af denne Egn, at Bygget indtager forste Plads efter Gjod- ningen, eller at der gjodes til det; ligeledes tages oftere 2 Gange Havre til Slutningen, og Heelbrak er ikke hver Mands Sag; imid- lertid kan dette blot ansees som Afvigelser fra den almittdelig indforte Driftsmaade. Adskillige besaae et Stykke af Brakmarken med Vikker, stundom med Kartofler, der dog kun hos enkelt Mand drives i det Score. „Bondens Dom, siger Indberetningen, er desangaaende in suspenso: han dommer sjelden, han prsver helst efter givet Exempel, og som Udfaldet stemmer med eller mod hans Forventning, gaaer han videre eller bliver staaende ved forste Forsog, hvilket i Lattdbruget, hvor saa meget kommer nn paa det Tilfældige, og intet Resultat kan uddrages uden af mange anstillede Forsog, ofte medforcr stor og ubodelig Skade." — Paa Certhrineberg Hovedgaard er Driften af- vigende fra Egnens, hvilket for det Meste er Tilfælde med Hoved- gaardene og de storee Gaarde, der ikke drives af Bonder; Gaarden