Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
bar et Areal af omtrent 200 Tdr. L. Ager og henved 100 Tdr. L.
Sng, cg er inddeelt i 9 Marker, der drives saaledes: 1) Gronjords-
2) deels reen Brak, deels besaaet med Vikkehavre til Stald-
fodring; 3) Napsced; 4) Nug; 5) i den halve Mark Kartofler og i
den anden halve forst Nug, som deels bliver benyttet til Staldfodring,
og deels 'aftoirct; efter Singen saaes Boghvede, lom bliver hostet
halvmoden og anvendes til Vinterfodec for Koerne; 6) Byg udlagt
med Klover og Thimotei-Græs 7, som hostes til Hoe og afgræsses
8 og 9. Ved dette Sædskifte haves almindelig udmærkede Afgrøder.
Den samme Drift, som er almindeligst i den sydlige Deel af
Smørum Herred, er næsten det eneste brugte paa hele den Strækning,
der almindelig benævnes med Heden, og Afvigelserne ere her sjeldne.
Om Driften i den Egn, der indbefatter hele den nordostlige Deel af
Sømnre Herred, gjor Indberetningen den Bemærkning, at saavel
iblandt Bonder som andre Landmænd er Markens Inddeling i 9
Lodder almindelig og Dyrknkngsmaaden folgende: 1) Brak med 4
Plotninger, gjodet; 2) Rug; 3) Byg; 4) Bælgsæd; 5) Rug og
Byg; 6) Havre udlagt med Klover i 7, 8 og 9. Ikkun paa de
sandede Jorder, paa den ttordlige Kant af denne Egn, bruges 3 2tars
Drist meo 5 Aars Hvile. — En ftor Deel Bonder benytte Brak-
marken til nogle faa Kartofler, nemlig 5 til 12 Tdr.s Udsæd; ikkun
Enkelte lægge flere; men i Reglen gjodes da forst til Rugen efterdi
Kartoflerne ere optagne. Ved 2 Efteraars- og ved 1—2 Foraars-
Ploininger skjorneS Jorden tilstrækkeligt, og Kartoflerne give ved denne
Behandling sædvanligviis meget gode Afgrøder. De optages faa tidlig
fom muligt, for at der kan blive Tid til at paafore Gjodningen og
bearbekde Jorden til Rug-Udsæden inden Mikkelsdag. Alene af denne
Grund kan Kartoffel-Avlen ikke blive betydelig; thi hvad der lader sig gjore
med omtrent eett Tvttde Land, vilde overstige Kræfterne med en halv
eller heel Mark. „Efter min Mening, siger Jndberetumgett, er denne
Dyrkningsmaade, saavel i Henseende til Jordens Beskaffenhed, som
locale Omstændigheder den mest passende og fordeelagtigste for denne
Egn. Brak tit Rug eller Hvede — hvilket Sidste dog kun dyrkes
af meget Faa — er uundgaaelig fornoden,. da Jorderne cre meget
græsrige, og Nug maa gaae foran Byg, da hiin Sæd sjelden lykkes
efter denne. I Forbindelse hermed kan Kartoffelavl paa den oven-