Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

127 Systenns selv, saa er det godt at see dem samlede; de forhen an- forte vare kun hentede fra locale Forhold og Mangel paa Evne tit at udfore hvad der ei ligefrem nægtedes at være fordeelagkigt. Disse Grunde er det der foranledige at Agerdyrkeren, her paa Amlet ikke gjerne befatter sig med Vexeldnft; en anden ville vi see af neden- staaende Beretning angaaende den ostlige Deel af Thune Herred. Driften er her den foranforte Brak, Vintersæd, nemlig Rug^ sjelden Hvede, Byg, 2Erter, Byg, Havre, udlagt med Klover eller Rakgræs eller Begge blandede. „Vexcldriflen bruges ikke, og da her hostes godt ved Kobbeldriften, ansees denne for god." Dette er nu vistnok et meget flet Argument; thi fordi udmærket gode Jorder give gode Afgrøder, derfor er det ikke afgjort at Dyrkningsmaaden er den for- trinligste; give derimod middelmaadige Jorder fortrinlige Afgrøder ved et vist Sædskifte, saa er der forst Anledning til at rose dette. — Kar« tofler har i denne Egn været meget dyrkede for nogle Aar siden, „men have meget aftaget, formodenlkg som Folge af at forst de vaade, og siden især de meget terre klaringer gave meget ringe Af- grøder. Man finder ogsaa denne Rodvæxt at være tærende og ilde indvirkende paa Kloverendertil kommer at jo mere Avlen af dem udbreder sig, desto vanskeligere bliver det at faae dem optaget. Der- imod benyttes Brakmarken meer og meer til Vikkchavre, der for det meste aftoires. I det Hele taget kan man dog paastaae at Dyrk- ningen af Kartofler tiltager, skjondt de« paa nogle Steder, hvor den stærkest har været dreven, aftager noget; men i Almindelighed sees de ikke, som anført ved den nordlige Deel af Somme Herred i Brak- marken, fordi de der cre til Hinder for Vintersædens betimelige Ud- sæd, men derimod indtage de et Par Agre i TErtemarken, mellem Byg og Byg efter Egnens almindelige Driftsmaade. Denne Drifts- maade er ei blot indskrænket til Bonderjorderne, men for det meste antaget af de større Avlsgaarde og Hovedgaardene i denne Egn. En- kelte af dem have dog ittdfort den overskaarne Kobbeldrift, en Dyrk- ningsmaade, som i Forening med Benyttelsen af Brakmarken til Foderurter, besidder mange af Bexelbrugets Fordele, uden at have de Vanskeligheder, der unægtelig cre forbundene med et ordentligt drevet Vexelbrug; og drives dette ikke med stor Indsigt og Virksomhed, saa bor man snarere aldeles undlade det. Paa de storre Gaarde er dog