Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

128 Sædfolgcn noget blevet forandret ved den, især i de senere Aar, hyppige Dyrkning af Napsoed; denne folger da naturligviis efter den gkodede Brak, eg rykker saaledes Vintersoedett et Aar længere fra Gjod- ningen; om endog, hvad dog paastaaes ikke at være Tilfældet, Vinter- sæden herved skulde give ttoget mindre, saa erstattes pengetabet rigelig ved de hoie Napspriser de sidste Aar have givet. Det er dog sjeldnere at en heel Mark tages til Naps, den indtager almittdeligvkis kun en Deel af Vi'ntermarken, og gjor da ingen Forskjel i den paa- folgende Sædskifte. Men det er ikke blot i den saakaldte hedeegn at Kobbelbruget er det almindeligste; snarere kan man sige at det der er det ene gjaldende; thi ogsaa i den vestligere Skovegn vedligeholder det sig som det almindeligst fulgte, skjottt Afvigelserne her ere meget hyppige. Saaledes er det en Skik, der finder Sted i adskillige af de vestligere Sogne, at lade det forste Byg efter Vintersæden (her næsten altid Nug) bestemme om der atter skal tages Byg, hvilket skeer naar del forste Byg groer godt til, eller den sædvanlige Drist skal folges. Nogle bruge her et meget udpineride Sædssisle, nemlig: Brak; Rug; Vyg; undertiden Byg igjen; Meter; Byg eller Rug; derpaa i 2 eller e»dog 3 Aar Havre; hvorpaa udlægges med Klover, som folgelig bliver slet, i 4 til o Äar. Brakmarken benyttes meget almittdeligt kil nogle Kartofler og Vikker, hvilke Sidste afhugges gronne. Dette Sced- ffifte med 7—8 Halme efter hinanden bliver dog meer og meer sjeldent, og gaaer over til Egnens almindelige med fem Halme og den noget benyttede Brakmark, derimod sjelden eller aldrig til Vexeb bruget. Dette bar et Par særdeles driftige Bonder vel begyndt at indføre for nogle Aar siden, men de have for det meste forandret Driften igjen. Hertil har de mange toere Aar vistnok medvirket endeel. ?lt denne Drift skulde blive almindelig, eller cndog blot blive indfort paa Herregaardcne, i den vestlige Deel af Amtet var ikke at vente, da de fomdett de almindelige Hindringer endnu have den af Hoveriet, med hvilket næsten alle disse Gaarde drives. Dog er det ikke ualmindeligt, at Brakfrugter dyrkes; saaledes havde Rrabbes- holm, saalcenge den dreves for Eierens Regning, aarlig 60 Tdr. L. med disse, der afgav rigeligt Foder til 100—150 Kreaturs. I det Hele tages paa Herrcgaarden ikke mange Halme as Jorden, og hvor