Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
havre, Brak gjodet, hvori saaes Staldfodn'ngsvexter, Rug, Kartofler,
Byg udlagt med Klover i 2 Aar. Haves tilstrækkelig Gjodning
gives den til Kartoflerne.
Det er i det Hele ikke Brug her paa Amtet at udlægge Jord
til varig Græsgattg, og hvor denne findes er det fordi Jorderne enten
ere for slette til at drive, eller for meget udsatte for Oversvømmelser,
hvilket især er Tilfældet med den til Kalleboesteanden stødende Land-
ftrækm'ng, saavel paa Sjælland som paa Amager, især er denne som
den stdeste udsat derfor. Af samme Grund er ekheller Saltholmen
opdyrket, uagtet den, saavel i Betragtning af dens frugtbare Jord-
bund som dens Beliggenhed saa nær den folkerige Hovedstad, maatte
kunne give en storre Indtægt end den der nu haves af den, iovrigt
fortræffelige Græsgang, der findes paa et Areal af om te. 2700 Tdr. L.
Fraliggenheden fra Gierne, der boe paa Amager, og have Græsnings-
retten fordeelt i Forhold til Hartkornet, gjor at denne ikke har nogen
egentlig Indflydelse paa deres Drist; thi de kunne ikke benytte den
til at græsse deres Malkekoer paa, og meget Ungkvæg have de ikke;
Hestene bruges hver Dag hjemme, saa det for det Meste kun er til
enkelte Goldkoer og syge Heste, de selv kunne benytte den; desuagtet
haves god Indtægt af denne Græsning ved at udleie den især til Kfoben-
havns Borgere. Den lange, flade Forstrand fra Kjobenhavn til Kjege
benyttes almindeligviis blot til Græsning for nogle faa Faar og Ung-
kvæg. I Egnen af Ballerup og Kirke-Værlose (hvor der for Ud-
fiiftningen var store Overdrev, som nu ere deckte mellem Lodseierne)
findes enkelte Lodder, der aldrig dyrkes men blot benyttes til Græs-
ning for Faar. Det samme er Tilfældet med en Overdrevslod til
Tjærebye i Vor Frue Sogn, Lyngen kaldet, paa omtrent 60 Tdr.
Land, der formedelst sin Ringhed henligger udyrket, og giver Byens
Faar en meget tarvelig Græsgang. Iovrigt er ovenfor anfort de
Steder, hvor Jord vides at være udlagt i dette Diemed,