Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
130 havre, Brak gjodet, hvori saaes Staldfodn'ngsvexter, Rug, Kartofler, Byg udlagt med Klover i 2 Aar. Haves tilstrækkelig Gjodning gives den til Kartoflerne. Det er i det Hele ikke Brug her paa Amtet at udlægge Jord til varig Græsgattg, og hvor denne findes er det fordi Jorderne enten ere for slette til at drive, eller for meget udsatte for Oversvømmelser, hvilket især er Tilfældet med den til Kalleboesteanden stødende Land- ftrækm'ng, saavel paa Sjælland som paa Amager, især er denne som den stdeste udsat derfor. Af samme Grund er ekheller Saltholmen opdyrket, uagtet den, saavel i Betragtning af dens frugtbare Jord- bund som dens Beliggenhed saa nær den folkerige Hovedstad, maatte kunne give en storre Indtægt end den der nu haves af den, iovrigt fortræffelige Græsgang, der findes paa et Areal af om te. 2700 Tdr. L. Fraliggenheden fra Gierne, der boe paa Amager, og have Græsnings- retten fordeelt i Forhold til Hartkornet, gjor at denne ikke har nogen egentlig Indflydelse paa deres Drist; thi de kunne ikke benytte den til at græsse deres Malkekoer paa, og meget Ungkvæg have de ikke; Hestene bruges hver Dag hjemme, saa det for det Meste kun er til enkelte Goldkoer og syge Heste, de selv kunne benytte den; desuagtet haves god Indtægt af denne Græsning ved at udleie den især til Kfoben- havns Borgere. Den lange, flade Forstrand fra Kjobenhavn til Kjege benyttes almindeligviis blot til Græsning for nogle faa Faar og Ung- kvæg. I Egnen af Ballerup og Kirke-Værlose (hvor der for Ud- fiiftningen var store Overdrev, som nu ere deckte mellem Lodseierne) findes enkelte Lodder, der aldrig dyrkes men blot benyttes til Græs- ning for Faar. Det samme er Tilfældet med en Overdrevslod til Tjærebye i Vor Frue Sogn, Lyngen kaldet, paa omtrent 60 Tdr. Land, der formedelst sin Ringhed henligger udyrket, og giver Byens Faar en meget tarvelig Græsgang. Iovrigt er ovenfor anfort de Steder, hvor Jord vides at være udlagt i dette Diemed,