Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
6.
Sommerstaldfodriirg.
^§fterat Interessen for et forbedret Agerbrug var bleven vakt her
tillands, var der to Ting, som vore rationelle Landmænd af al Iver
sogte at faae almindelig indfort: Vexeldrift og Sommerstaldfodring.
I det foregaaende Afsnit have vi seet, at det Forste hidtil ikke engang
er lykkedes i den Grad man kunde vente, selv naac man tilfulde
kjendec vor Forkjærlighed for det Gamle, og Uvillie mod at komme
ud af de vante Folder. Vi krympe os for det Meste ved alt Nyt, og
vilde saa gjerne indbilde os at vi havde Alt saa fortrinligt som vi,
efter vore tarvelige Forhold, kunde have det, og derfor med en Slags
Mre kunde ligge paa den lade Side. Den dueligere Landmand havde
indseet at det intet heldigt Sædffifte var at vedblive med een Sæd-
art nogle Aac i Nad paa samme Ager, for derpaa at tage en anden,
der atter i nogle Aar fulgte paa hinanden; de havde faaet den Af-
vexling i Sædskifte, fom Kobbelbruget medfører, og meente at det
var Vexeldeift nok — desuden havde vi faaet Kobbelbruget fra Tydsk-
land, og denne Omstændighed har desværre igjennem Aarhundreder
været en tilstrækkelig Anbefaling for enhver Ting her tillands. Her-
med være det ikke sagt, at Vexelbruget er os tjenligere end Kobbel-
bruget, dertil ere vi maaskee endnu ikke opvakte og dristige nok, og
dertil staaer vel især, ikke Dagleien, men Arbeidslennen i et altfor
ugunstigt Forhold til Frembringelserne. — Ikke siet saa uheldigt er-
det gaact med Sommerstaldfodringen; her var ikke en total Forandring
af Driften nodvendig, men kun Benyttelsen af Brakmarken, der gav
Udsigt til en betydelig Tilvcrxt af Gjodning — følgelig storre Ind-
tægt af Soedmarkerne, om end ikke af Meieriet. Desuagtet har ei-
heller denne faaet ret Fodfæste, er paa mange Steder grebet med
Vegjcerlighed, nodig opgivet, men dog opgivet i den Udstecekning den
anbefalrdes og begyndtes. De indkomne Beretninger indeholde saa
interessante Data om denne Gjenstand, nt Sagen selv vil blive klarest
9*