Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
132 ved at anføre og uddrage hvad de indeholde. Indberetningerne eee for det Meste forfattede i Aa rene 1823 og 24; men adskillige Oplysninger eee i 1837 meddeelte skriftlig og mundlig, hvilket ikke kan være andet eud hoist vigtigt, for at komme til Kundskab om, hvorvidt den her omhandlede Gjeustand, Sommerstaldfodeingen, efter fleeraarkg Forjog kan ansees for at være passende efter vore locale og klimatkffe Forhold. Vi ville derfor forst hore hvad en af Sommcrstaldfodringens varmeste og kyndigste Forfægtere — og Tanken ledes da ganske na- turligt paa Kammerraad Drewsen — siger herom: „Sommerstaldfodringen var her i Tiltagende, men de sidste toere Sommere synes at have lagt den stor Hindring tutten, da Kloveren t disse mislykkedes her gariske og selv Vikkerne gave et mig hidtil ukjendt ringe Udbytte. Jeg og flere andre udenfor Bondestanden har fuld Staldfodring af Gaardeues Heste, Koer og Svikn, og hos mig har omtrent 50 Stkr. Faar i de sidste Sommere staaet paa Stald, og har befundet sig meget vel derved." „Indvendingerne mod Staldfodring er forresten her' som anden- steds de almindelige, bckjendte og for en Deel ugrundede. Her i denne Egn, hvor Markfred er tklvekebragt, er en af de væsentligste Hindringer for Staldfodringen hævet, og naar den endda savttes hos Bonder og Andre, saa er Hovedaarsagen hos de Forste, at de ere imod enhver Forandring ved deres Indretninger og Ingen vil være den Forste, og hos de Sidste, at de frygte Folkenes Uvillke og det forøgede Opsyn, som i det Mindste i Begyndelsen er nødvendigt ved enhver vidt- gribeilde Forandring. — Bondetts Armod, som saa oste anfores til Grund hvorfor denne eller andre lignende Forandringer et iværksættes, kan aldeles ikke af mig ansees for gyldig; thi Staldfodringen kan begyndes saameget i det Smaa, kan iværksættes med næsten enhver af de os dyrkede Væxter, og Arealet hvorpaa Begyndelsen gjores, kan være saa lidet, at saa godt som intet Forskud horer dertil. Og er Grunden forst lagt, saa yder selv Staldfodringen Midlerne, hvorved den kan udstrækkes saa vidt som Gaacdetts Localitct tilsteder." Udsigteit til ett dobbelt Forøgelse af Gjodning, nemlig baade den der tilveiebragtes af den forhenværende Kvægbesætning, ved at holde den paa Stald ogsaa om Sommeren, og ved dens Forøgelse, bevægede mange tænkende Landmænd til at forsage Sommerstaldfodringen.