Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

133 Sa« var der imidlertid, som havde Kraft til at udstrække den til hele Besætningen, og ingen af disse har vedligeholdt den i denne Udstræk- ning. En af disse Faa var Pcoprietair Christensen til Loktgaard paa Amager, hans Berettting vil altsaa være af Betydning. Vi ville forst see hvad han indberetter i 1822. »Hos de fleste Amagere finder man om Sommeren enkelte Koer og Heste paa Stald, som for det Meste blive fodrede med tørt Foder Mask, samt adskilligt Affald af Haugesagerne. Hestern fodres med Havre, og nogle faa Steder med gron Klover; men som kun er lidet, da man sjelden finder hos Amagerne meer end nogle faa Skjepper Land besaaet med Klover. De fleste af deres Koer gaae paa de uop- dyrkede Fælleder i en meget maadelig Græsning, og Goldkoer samt ovrige Heste sættes fom oftest paa Saltholmen om Sommeren. — Undtagelse af Birkedommer Lauritzen og mig, er der Ingen her paa Landet, som man kan sige holder egenlig Staldfodring, deels med Klover og deels med Vikker; dog har jeg i Fjor, naar nogle faa Uger undtages, samt i Aar aldeles ikke havt mine Koer og Heste paa Stald, formedelst den megen indfaldende Torke, der foraarsagede, at saavel Klover som Vikker kun voxede meget sparsomt til, og naar dette er Tilfælde, saa vilde spildes for megen Tid med at afflaae den fornødne Fodrmg tit 70 Creature. Af ovenstaaende kan sees nt Amagerne ei have nogen Fordom imod Staldfodringett; men saaleenge de ikke have opdyrket deres Overdrev?, saa afbenytte de Græsningen der. Desuden synes de ikke at kunne undvære Sædavlen til Klover af deres som oftest smaae Oplandsjorder, dog vil dette bortfalde, naar Fællederne blive opdrevne, da de der igjen kan hoste Sæd til Erstat- nkng for det som de af deres Oplandsjorder udlægge til Klover; og da vil de vistnok efter min Formening holde Staldfodring." Der fremlyser sikkerlkg af denne Indberetning Interesse for Sagen og Erkjcndelse af dens Gavnlighed; saameget mærkeligere bliver derfor de yderligere meddeelte Oplysninger fra 1837, som lyde saaledes: „Den Staldfodring, jeg i nogle Aar havde indfort, har jeg igjen hort op med, deels fordi saavel Vikkehavre som Klover, formedelst de hyppige terre Sommere ikke har givet nogen yppig Væxt, og deels fordi at det af mit Overdrev, som ikke er bortleiet til Huusmænd, lader jeg ligge i 6 Aar til Græsning, da den Jord efter nærværende