Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

134 Sædpriser ikke betaler sig at dyrke for meget, og naar denne Jord bliver udlagt med Raigræs, faa faaer jeg derved en tidlig Græsning, som er nødvendig for mig, der driver Melkehandel, da Kjobenhavnerne meget tidlig forlange Græsmelk. (Bi ville siden faae at see at Sommerstaldfodringen af en Landmand længere ude i Landet antages netop at være fordeelagtigst for dem der drive Melkehandel.) — Jeg har og befunden, at Creaturene onske heller at være ude paa Græs, end i Stalden, og saavel Heste som Koer troet jeg besinder sig bedre derved. Naar Kloveren eller Bikkerne ere saa store at Creaturene i Tonet ville ore for meget af det, ved selv at afæde det, saa flauer jeg det af, og hvert Creatur faaer da sin Givt i Toiret; og saaledes bruges Fodringen ligesaa oeconomisk som ved Staldfodringen, og de æde det bedre strax efter Afslaaningen. — Vel veed jeg at man siger, nt ved Staldfodring vindes megen mere Gjodning, end ved at lade Creaturene være ude; men det indseer jeg ikke, thi den Gjodning, som Creaturene afgive paa Marken, bliver jo der, og hos mig bliver den strax ud- spredt efterhaanden som de flyttes, og da mine Agerjorder ikke blive liggende meer end eet Aar med Klover eller Vikker, saa bliver det snart nedploiet, og troec jeg at denne Gjodningsmaade er ligesaa god som Faarefold-Gjodning eller naar man overgsoder Enge. I Eng- land er man af den Formem'ttg, at Creatureues Uddunstning, naar de ligge paa Jorden, er den meget gavnlig." — Her have vi altsaa et Vidnesbyrd af en, som det sees, tænkende og praktisk Landmand, der tilforn har yndet Sommerstaldfodring, og yttret det Haab, at det givne Exempel vilde blive efterfulgt; og desuagtet sidcn er kommen tilbage til Toiringeu, for hvis Fortrin han anforec adskillige Grunde, der neppe ville forkastes af den praktiske Landmand, der arbeider under sædvanlige Forhold. Vi ville hore flere Domme over denne vigtige Sag, og vilde gjcrne tage Frederiksberg Sogn, fom det, med Hensyn til Nærheden af Kjobeilhavn, mest lignende med Amager; men i dette Sogn gjor Jordernes Beliggenhed, al- mindeligviis langt fra Gaardene, det yderst besværligt og næsten umue- ligt, i det Miildste ufordeelagtigt at indfore Sommerstaldfodring. Derfor gaae vi over til et andet nærliggende Sogn, og tage forst Hvidovre. Indberetningen fra dette Sogns Omegn lyder saaledes: