Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

137 Anvendeligheden af Staldfodringen og til al den Udvidelse af samme, der kan bestaae med velberegnet Foedeel og Egnens særegne Tarv, hvorefter den vistnok paa ethvert Sted, med megen Varsomhed maa limiteres, hvorved ikke maa forglemmes Hensyn til det fornødne For- raad af Materialier til Strøelse. Anbefaling af Sommecstaldfodring i det Store er, efter min Formening, meget betænkelig; thi at an- vende nogen til Hostiling bestemt Sædlod til dette Brug, kan i Al- mindelighed ikke svare Regning; men selv Brakloddemes udelukkende Anvendelse dertil, vilde med Hensyn til Bekostningen af Saasæd og Uvisheden om Afgrøden være vovelig for Landmanden, der i disse Tider intet har at vove, og vilde desuden medfore en Ubestemthed af Besætningens Størrelse, der kgjen vilde foranledige en bestandig af- vexlende Forøgelse og Formindskelse af denne, til uuudgaaeligt Tab for Eieren, ved ideligt Jttdkjob; thi Produktet af Staldfodrings-Urter i Brakmarken er altfor upaalideligt til at man derpaa kan grunde nogen sikker Spekulation i det Store; selv om man vilde gjode dertil om Foraaret; thi Erfaring har lært hvormegen Fare deit Sæd er underkastet, især paa muldsandede og sandede Jorder, i lorre Sommere, hvortil man om Foraaret har anvendt den friske Gjodm'ng. Hertil kommer at Brakmarkens tilbørlige Behandling som oftest vilde lide, da Arbeidel med Glødningens Udførelse og Nedploining, der vilde ittdteæffe omtrent i Sædhostetts Begyndelse, vilde blive uoverkommelig, og altsaa til ikke rmge Skade for den paafolgeride Afgrøde af Rug eller Hvede, maatte udsættes til Efterhost. 211 forresten de Gaarde, der i Nærhedeil af store Slæder finde fordeelagtig Afsætning af Melk og Flode, og de Gaarde, der hjemtage betydelig Tiende in natura, og derfor kunne vmtersodre et storre Antal Creature end de kunde græsse, med Fordeel kunde udvide Sommerstaldfodringen over de al- mindelige Grændser, er unægteligt." Det sees af Forauforte, at Sommerstaldfodringen antages at have en Hindring i Klimatet, som naturligviis ikke staaer til at ændre, og i den indførte Driftsmaade hvor Vmtersoed tages efter Gjodningen, og kun eett Brakmark haves, paa hvilken Værterne ffulde dyrkes. Denne Hindring kunde hæves, dog ikke uden betydelige Opoffrelser i de forste Aar; mm, for at bestemme sig hertil maatte dens Gavn- lighed være mere anerkjcndt end det sees at være Tilfælde. Men