Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

138 der er ogsaa locale Hindringer, der meget vanskelkggjor dens alminde- ligere Indførelse; en af disse ec Hoveriet, saavel det private som offentlige; at det Forste er bestemt, gjor det mindre trykkende, men det Andet er ubestemt, og kunde let lægge store Vanffelkgheder iveien for Udførelsen af Staldfodringen, der var bragt istand med hele Be- sætnkngen paa en Gaard med ufrit Hartkorn. Udskiftningen, hvor den er foremen saalrdes at Lodderne til en Gaard ligger meget ad- spredte, gjor det ofte aldeles urimeligt at ville indføre Sommerstald- fodring, ikke blot fordi Staldfodrings-Marken et Aar kunde komme til at ligge altfor langt borte, men ogsaa fordi Huusbondens Nær- værelse ved de forskjellige Arbeider længere borte fra Gaarden, f. Ex. ved Torveskjæringen, afholdt ham fra selv at have Tilsyn med Stald- fodringen hjcmine, hvilket vistnok i de forste Aar vilde være aldeles nødvendigt. — De Bonder, der fornemmelig lever af deres Torve- moser, er det fletikke at tænke paa skulde befatte sig med en Sag, der unddrog saameget mere Arbeidskrast fra Torvemosen, som næsten udelukkende bessjæftiger ham hele Sommeren. Hvor nu ingen af disse nævnte Hindringer, og de flere, der som bekjendt ere anførte imod Sommerstaldfodringen, ere iveien, der træffer man, foruden Kvægstaldens flette Beskaffenhed, der som oftest gjor den næsten umuelkg for Bonden, to meget vigtige, hvilke næsten eenstemmkg anføres: forst at Koerne malke mindre derved, og give Melk af ringere Beskaffenhed, dernæst at Arbeidet fcroges uforholdsmæssigt. Er den forste, ved en med Orden, Reenlkghed og Noiagtkghed dreven Staldfodring, begrundet, saa er den tilstrækkelig til at forkaste den; den anden kan ncppe be- nægtes. Den forste af disse Indvendinger kan imidlertid kun gjelde na ar Talen er om at staldfodre Malkekoerne, men ikke med Hensyn til Hestene, Ungkvæget og Goldkoerne. Og den Nytte har Bestræ- belserne for at indfore Sommerstaldfodringen gjort, at Bikkers eller Bikkchavres Dyrkning i Brakmarken er blevcn foranlediget, og nu er i bestandig Tiltagende, samt at disse anvendes deels til nt staldfodre Hestene, Ungkvæget og Goldkoerne, deels til at askenes med Malke- koerne. Denne Maade at benytte Brakmarken paa, og at anvende det Grøntfoder, der oprindelig var bestemt til Staldfodring, vinder meget Bifald, deels fordi det betydelige Acbeide med at fore Foderet hjem, og siden Gjodningen ud, derved bespares, og deels fordi Koerne