Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

141 Men det er ikke blot denne Egns Beboere, der vise sig saa lige- gyldige mod dette Middel til Jordforbedring, dette kunde formodes og undskyldes, da de mere ere Torvehandlere end Agerdyrkere; men hvad der mere maa forundre er, at den vest for Kjoberchavn beliggende Egn, hvor Jordens Frembrittgelser udgjor Beboernes eneste Indtægts- kilde, viser sig saa ligegyldige for denne Sag. Hr. Provst Schacks Indberetning, om denne Egtt, Sengelose og de mob Syd og Dst beliggende Naboe-Sogne, er saa mærkelig og oplysende om Beboernes Færd, at det vilde være Uret ei at ansore dcn. „Her bluges i disse Egne flet ingeu konstige Gjodningsmidler, uden man saa vil kalde det Dynd, som erholdes ved at rense en Park eller Vandingssted, og det endda kun for bekvemmest at blive af med det. Derimod hente nogle Beboere af Brøndbyerne og Herstedeme Gjodning fra Kjoben- havn, hvilket dog fletikke gavner deres Jordbrug, eller giver samme noget Fortrin fremfor Naboesognene; thi hvad de vinde ved Gjod- ningen, tabe de ved at sælge deres Hoe og Halm, saa at de nærmeste Byer ved Hovedstaden have et langt færre Antal Creature, og staae med Hensyn til deres fortrinlige Jorder langt tilbage for Veboeme af Egnett længere ud paa Roeskilde Amt. — Overalt har min Er- faring leert mig: at blandt det Meget som bidrager til at focvætre og forarme i moralsk, physifl og oeconomisk Henseende Boilderne i Nærheden as Hovedstaden, er intet mere virksomt end hans Torve-, Hoe- og Halm-Handel, og navnlig det Sidste. Agerne udpines, Erea- turene, hvoraf han holder faa, sulte og hungre, Huusfaderen er sjelden hjemme. Kneeb og Bedrageri hans daglige Studium." Dette er strenge Ord, men de oplyse hvad der ellers vilde være uforklarligt, Grunden til at denne Egn, der har saa mangfoldige Midler til et fuldkomnere Agerbrug, andre Egne maae savne, dog staaer paa saa lavt et Trin. Dette gjælder dog som Regel blot den egentlige Bondestand, Eierne af Vondergaarde udenfor Bondestanden, saavelsom af Hovedgaardett Cathrineberg og dens Parcel Frederiksholm, drive deres Avling paa en ganffe anden Maade, og have navnlig an- vendt Mergling til deres Ageres Forbedring. Hos be ti egenligs Bondestand er derimod Mergling saa at sige ubekjendt eller »anvendt; herfra gjore dog nogle Gaardmænd i Thune Sogn, men især nogle Parcellister paa 6 til 20 Tdr. L., der ere Selvciere, en hæderlig Und-