Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
tagelse. Deres Exempel, saavelsom Andres udenfor Bondestanden,
vil dog sik'kcrlig snart gjore Merglens Anvendelse almindelig.
Ganffe anderledes forholder det sig med Hovcdgaardene; ved
næsten alle disse er Mergling indfort, Lathrineberg og dens Parcel
Frederiksholm er nylig nævnet. Paa Geddesdal er merglet 340
til 350 Tdr. L.; paa Edelgcwe er Merglen, uagtet den hidtil kun
sparsomt er fuildett, almindeligviis kun i Lag af | Alens Tykkelse,
ligeledes arivendt. I Voldborg Herred begyndtes dens Anvendelse
forst for nogle Aar siden paa Trudsholm af Forpagter Marcher,
men er nu indfort paa de fleste Hovedgaarde der; paa Spanager
og Eegholm mergles en Mark hvert Aar, ligeledes paa Vibpe-
Gaard. Kort, Anvendelsen af Mergel er her paa Amtets Hoved-
gaarde saa almindelig, at der ikkun er meget faa, maaskee ingen, hvor
den ikke benyttes.
Det Dpnd, der erholdes ved Vandstedernes Rensning, hvortil
de senere mange toere Aar har givet Anledning, er overalt bleven be-
nyttet, men kun forsaavidt Oprensningen har været en tvungen Sag.
Det er allsaa ikke for at erholde et Gjodningsmiddel, men for at
faae en tilstrækkelig Vandbeholdning, at dette er foretaget. Hr. For-
pagter Marcher benyttede en af de senere terre Sommere til ganffe
at lægge Gravette omkring Trudsholms Bygninger torre, og opkjorte
deraf nogle 1000 Læs Dynd, der blev spredt paa 2 af Markerne, et
Areal af 40 Tdr. L., den yttrer endnu efter 10 Aars Forlob en for-
trinlig Virkning paa Sædett, men især paa Kloveren og Græsvæxten.
Ralk vides kun at være anvendt som Gjodningsmiddel paa
meget enkelte Steder. Hr. «Christensen til Loitgaard har anvendt
den paa forskjellige Maader. „Jeg forsøgte, siger han, i Aaret 1835,
efterat have saaet min Hvede i Jord, som Aaret i Forveien var gjodel
til Kartofler, paa Tde. L. at overstroe 6 Tdr. Meelkalk; men jeg
saae ingen Forskjel paa denne Hvede imod den anden, eiheller var det
Tilfælde med den derpaa folgende Klover, eller den derpaa folgende
Seed." Et andet Focsog blev i 1822 anstillet med 1 Tde. Kalk,
der blev loedffet i Natterenovation, og derpaa i tor Tilstand udgjorde
12 Skpr.; dette Qvantum blev udstroet paa 1 Tde. L. strap efterat
den var besaget med Napsced. Noget afgjorende Resultat af delte
Forsog haves ikke; thi, som Hr. Christensen rigtig bemærker, burde