Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
142 tagelse. Deres Exempel, saavelsom Andres udenfor Bondestanden, vil dog sik'kcrlig snart gjore Merglens Anvendelse almindelig. Ganffe anderledes forholder det sig med Hovcdgaardene; ved næsten alle disse er Mergling indfort, Lathrineberg og dens Parcel Frederiksholm er nylig nævnet. Paa Geddesdal er merglet 340 til 350 Tdr. L.; paa Edelgcwe er Merglen, uagtet den hidtil kun sparsomt er fuildett, almindeligviis kun i Lag af | Alens Tykkelse, ligeledes arivendt. I Voldborg Herred begyndtes dens Anvendelse forst for nogle Aar siden paa Trudsholm af Forpagter Marcher, men er nu indfort paa de fleste Hovedgaarde der; paa Spanager og Eegholm mergles en Mark hvert Aar, ligeledes paa Vibpe- Gaard. Kort, Anvendelsen af Mergel er her paa Amtets Hoved- gaarde saa almindelig, at der ikkun er meget faa, maaskee ingen, hvor den ikke benyttes. Det Dpnd, der erholdes ved Vandstedernes Rensning, hvortil de senere mange toere Aar har givet Anledning, er overalt bleven be- nyttet, men kun forsaavidt Oprensningen har været en tvungen Sag. Det er allsaa ikke for at erholde et Gjodningsmiddel, men for at faae en tilstrækkelig Vandbeholdning, at dette er foretaget. Hr. For- pagter Marcher benyttede en af de senere terre Sommere til ganffe at lægge Gravette omkring Trudsholms Bygninger torre, og opkjorte deraf nogle 1000 Læs Dynd, der blev spredt paa 2 af Markerne, et Areal af 40 Tdr. L., den yttrer endnu efter 10 Aars Forlob en for- trinlig Virkning paa Sædett, men især paa Kloveren og Græsvæxten. Ralk vides kun at være anvendt som Gjodningsmiddel paa meget enkelte Steder. Hr. «Christensen til Loitgaard har anvendt den paa forskjellige Maader. „Jeg forsøgte, siger han, i Aaret 1835, efterat have saaet min Hvede i Jord, som Aaret i Forveien var gjodel til Kartofler, paa Tde. L. at overstroe 6 Tdr. Meelkalk; men jeg saae ingen Forskjel paa denne Hvede imod den anden, eiheller var det Tilfælde med den derpaa folgende Klover, eller den derpaa folgende Seed." Et andet Focsog blev i 1822 anstillet med 1 Tde. Kalk, der blev loedffet i Natterenovation, og derpaa i tor Tilstand udgjorde 12 Skpr.; dette Qvantum blev udstroet paa 1 Tde. L. strap efterat den var besaget med Napsced. Noget afgjorende Resultat af delte Forsog haves ikke; thi, som Hr. Christensen rigtig bemærker, burde