Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

160 det toradede Byg. — Meget naturligt er det derfor at Bonden avler den Scedsoct, han sikkrest kan afsætte, og i dette Tilfælde saamcget mere, som han har den urigtige Formening, hvortil han vel tildeels ledes ved kun at see to Rader Korn i Axet af det store Dyg, at dette giver mindre end det andet, uagtet det, som han troer, behover bedre Jord og tager mere paa dens Kraft. — Kun Mollere, der be- fatte sig med Grynmaling, give det toradede Byg Fortrinet, og be- tale det dyrere; men da de forholdsviis forbruge langt mindre Partie af Byg end Bryggerne, saa vil det sexradede Korns Dyrkning ei ind- skrænkes, eller ganske ophore, inden vore Bryggere blive af en anden Mening." Bryggerne have, i det Mindste ikke alle, Fordom mod det to- radede Byg; men de have i lang Tid afholdt sig fra at kjobe det, fordi de paastode, ikke altid at kunne være visse paa at erholde det fornødne Qvantum deraf paa Torvet, og at sammenblande begge Slags Byg gaaer ikke an. Der var saaledes en lang Tid en Vexel- virknkng mellem Producent og Konsument, der hindrede det toradede Bygs større Udbredelse: Landmanden sagde, han vilde ikke saae det, fordi Afsætningen deraf ikke var saa sikker, Bryggeren vilde ikke kjobe det, fordi han ikke vidste om han kunde faae nok deraf. Dette er nu for en stor Deel bortfaldet, da det toradede Korns Dyrkning temmelig almindeligt har udbredt sig. „For en Slices Aar siden, siger Indberetningen fra Smsrum- Egnen, have endeel af Omegnens Jordbrugere erholdt fra Edelgave reen St. Hans- og Provsti-Rug, toradet Byg og Hoefroe. Nug- Arteme ere blevne meget udbredte (dog fornemmelig Provstirugen), og ere holdte nogenledes rene; men Bygget vinder ei saa almindeligt Bifald, da det her i Egnen gjængse sexradede giver i Lidoe, Smorum- Ovre og paa en Deel af de ovrige Byers Jorder, lkgesaa megen, og ligesaa god Kjerne, samt bedre Halm end det toradede." Af hvid engelsk Hvede er der paa Edelgave hostet 12 Fold, da derimod den almindelige brune Hvede aldrig der har givet hoiere end 8 Fold. Hveden saaes paa denne Guard ikkun hvor Jorden falder for siid til Rug. Egnen længere mod Vest, nemlig den nordostlige Deel af Somme Herred lægger langt mere Vind paa det toradede Byg, og saaer deraf