Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

164 de mindre almindelige Foderplanter, der dyrkes i Marken; det samme var i hiin Periode Tilfælde med Napsen, der nu dyrkes næsten af Enhver udenfor Bondestanden. Det er ogsaa udenfor denne Kaste, den eneste de forskjeUkge politiske Partier synes at være enige om at vedligeholde, at man skal soge ualmindelige Foretagender i land- oeconomisk Henseende. Den fordærvelige Afsondring hvori Bonde- standen bestandig gjeimem flere Aarhuttdredec ee holdt fra de ovrige Stænder, har bevirket at den ikke har kunilet holde Skridt med dem i Fremgang til Forbedringer; men er bleven fast i det engang Antagne, og betragter det Nye med Mistillid. Med saadanneAnskuelser tager man ikke gjerne fat paa noget Nyt, hverken i Agerbruget eller noget andet Fag; men disse Anskuelser ville og maae nødvendig blive de herskende i Bondestanden saaloenge den bliver behandlet og betragtet som en Aaste, der endnu bor staae under Værgemaal. Det er i det foregaaende Afsnit viist paa hvilken Maade Land- manden her i Amtet soger at forskaffe sig Saaeseed nf de almindelig dyrkede Sædarter, og ved at omtale Sædffiftet i de forskjellige Egne vil det sees at Rapsæd ikke længer kan betragtes som en ualmindelig Sædart paa Herregaardene. Der har den paa de senere Aar sin be- stemte Plads i Notationen, indtager snart en heel snart en halv Mark, og betragtes nu som den vigtigste Afgrode, ved hvilken der ffal gjores Uboet til den faa hoit fWhne Forpagtnings-Afgift. Ogsaa andre Land- mænd, og nogle enkelte Boilder hist og her, dyrke nogen Naps, men disse Sidste almindeligvus ikkun paa en velindhegnet Tofte; thi at komme med den i Markert, som nogle have begyndt, lader sig for dem ikke vel gjore de fleste Steder i Amtet, for Ufredens Skyld. Hellerikke de Steder, hvor der haves Fred, dyrkes allkd Raps, dette er Tilfælde f. Ex. med Frederiksberg Sogn, hvor man vel har begyndt med dens Dyrkning, men ophort igjen, fordi den ikke var — fordel- agtig. Der indvendes nemlig her imod Napsen, at den udpiner Jorden mere end nogen anden Sædart, at den ofte mislykkes enten ganske eller tildeels, at den ikke giver Eqvivalent for 2 Aars, af hvl'ikesom- helst Afgrøder, der kan dyrkes paa saadanne kraftige Jorder. Hvorvidt denne sidste Indvending kunde gjælde beroee naturligvns paa Prisen af Rapsen; at den imidlertid, selv ved faa boie Priser, som i flere Aar er givet for den, ikke er dyrket, viser hvor stor Indtægten er af