Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

165 Jorden, anvendt, som Brug er i dette Sogn, fornemmelig til Melk- frembri'ngelse. Det er forft længere ud i Landet, hvor den stærke Melkehandel ophorer, at denite Væxt bliver hyppigere, og vigtig for Landmanden. Langt hyppigere og udbredt over hele Amtet er Kartoffelavlen paa de forskjelligste Jordsmon, ikke blot som Foderurt og som en Nødvendigheds Artikel saavel for den Fattige paa Landet, som i Byerne, men nogle Steder, især i de nordlig for Kjobenhavn beliggende Sogne, der have lette Jorder, til Salg. Dyrkningen af Kartofler giver her saa stor Fordeel, at Enkelte finde deres Regning ved at ophore med Melkehandlen, og i del Sted sælge Kartoflerne i Kjobenhavn. Men hertil kræves de fineste og bedste Kartofler for ret at kunne betale sig; thi vel give disse ikke saa mange Fold, men Prisen paa dem er da forholdsviis langt hoiere, og Transporten mindre. Paa ^esselsminde, beliggende omtrent 2| Miil fra Hovedstaden, udgjor Kartoflerne nu den vigtigste Indtægtskilde. De fineste Kartofler tages aldrig i gjodet Jord, men efter gjodet Nug, da Jorden endnu har Kraft til at give en meget god Afgrøde uden at man riskcrer at Kartoflerne skal tage Smag af Gjodningen. Af de her brugte Kastanie-Kartofler erholdes sædvanlig 80 til 90 Tdr. paa Td. L., de sælges for 2 Nbd. til 2 Rbd. 4 Mk. pr. Td., og giver altsaa en betydelig Indtægt pr. Td. L. Af de grovere Sorter, hvoraf ogsaa her dyrkes til Salg, erholdes flere Fold, men Prisen er ikkun 6 til 8 Mk. pr. Td., medens deu betydeligere Transport forhoicr Udgifterne. — Denne Egn og andre Hovedstadeu uærliggende driver derfor Kartoffel- avlen med Iver; men erstatter da almindeligviis Jorderne den rovede Kraft, ved enten at tage Gjodiling eller Fodermidler tilbage. Men længere ude i Landet drives denne Avl ikke længere saa ivrigt eller saa meget i det Store som for nogle Aar siden, skjondt den paa den anden Side er almindeligere udbredt. Som Grunde til at Dyrkningen af denne Voext er noget aftaget, angives tildeels at de i de senere mange terre Aaringer, har givet meget ringe Afgrøder; man anseec den ogsaa for at være tærende paa Jordens Kraft, og ilde indvirkende paa Kloveren; dog den ^vigtigste Grund er vel imidlertid den, at Optagumgen, ved deu mere udstrakte Dyrkning bliver vanskeligere. Dette er i det Mindste fra nogle Egne i Voldborg Herred angivet som