Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

167 turnip, i Brakmarken. Denne Noe har her opnaaet en Vægt af 13*- Pd. Froet saaes her ikke i Haugen, som paa Frederiksberg, men i selve Marken; herved bliver Plantett ikke faa stærkt fremdrevm, og der bliver et bedre Forhold mellem Rod og Top. Kaalraben soges at faae udplantet faa tidlig som mueligt, for at have deslcengere Tid at voxe i; men Hr. Friis har bemærket, at Noen, ved tidlig tld- plantning, undertiden vil skyde Frostengel samme Aar, og han saaer den derfor sildigere. Spergel har for været dyrket paa Edelgave, som er det eneste Sted hvorfra denne Plante omtales; selv paa de mest sandede Marker, der dog ikke kunne frembære Klover, sees den ikke her i Amtet. Derimod sees undertiden Boghvede benyttet i Brakmarken til Af- tokring for Malkekvæget, dog kun paa de mest saudede Sorter. Bik- kerne eller Vikkehavre foretrækkes af de Fleste. 'Rløver, enten ublandet eller, hvilket er almindeligst, blandet med Rajgræs eller Thimothei - Græs, horer nu faa ganske til et velordnet Agerbrug, at det ikke længere kan henføres til de miudre almindelige Fodervæxter. Raigræsset fortrænges meer og meer af Thimothei-Grcesset paa de Steder, hvor del for Mclkehaudlens Skyld ikke af særdeles Vigtighed at have Grcesmelk saa tidlig paa Aaret som mueligt. Kceaturene vrage almittdeligviis det Forste, men æde Sidste med stor Begjæelighed; „selv Halmen af Thimothei-Græsset, der har baaret Froe, er Koerne et behageligt Foder." Hvad de egentlige Handelsplanter angaae, da ere de, med Und- tagelse af lidt Raps, og hist og her, dog især i Somme Herred, lidt Sennep paa et gammelt Dige, eller i en Krog i Haugeu eller Toften, ikke at finde paa Bondernes Jorder. Indberetningen fra Egnen ved Sengelose udtaler sig om Aarsagen hertil paa faa mærkelig Maade, at den her bør anføres: „Til disse under anførte Nr. fremsatte Sporgsmaal svares: Nei, aldeles ingen! — og saalcenge Bonden har intet Exempel for Diet, vil og vover han ikke at indlade sig paa noget Foesog, hvori han vistnok handler viselig. Spørge kunde man vel her, hvad der afholder den cultiverede Mand fra, under nærværende Tidsomstændigheder, at dyrke Handelsplanter o. s. v., hvortil svares: Den cultiverede ?lger- dyrker her tillands er Præsten (til hvem Bonden har mest Tiltroe,