Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
176 mindre af, og at Vygstraaet er stærkere, hvilket dog nok er urigtigt. Imidlertid viser det sig ved Prove og Udsæd, at mange Kjerner savne Spirekraft, og det var onffelkgt at en chemist Oplosning maatte kunne opgive sikkre Kjendetegn for Sædens Modenhed, som en vak- lende Erfaring nu bestemmer." Proprietair Müller har, som daværende Forpagter paa Edel- gave, g vet adskillige Oplysninger om denne Egn, hans Indberetning bor endnu tilfoies, allerhelst de deri fremsatte Anskuelser nu kunne antages som de almindelig gjældende hos den mere oplyste Agerdyrker. „Man hoster nu her meget tidligere end tilforn, og jeg folger som ufravigelig Regel, at mcie eller skjære al Slags Sæd foreud Kjernen tilfulde har den Farve, den skal have som bedste Kjobmandsvare; Farven maa heller være for umoden end for rooden. Kjerneu behover ikke at være fast, naar den kun ikke er faa blod at den lader sig trykke flad. Den bor lade sig rulle til Meet imellem Fingrene, ellers er den for moden. Ester mange gjeiitagne Forsog har Erfaring overbeviist mig om, at svange Kjerner ei kommer af tidlig Meinkng, blot forudsat at den, der bestemmer Tiden, gjor det ved^ld Forstand og frivillig, alts-a ei fordi andre have begyndt at hoste, af Frygt for Ufred eller andet Sligt. Derimod er jeg fuldkommen oberbeviist om, at naar Soeden staaec paa Roden indtil Kjernen er heel moden, Udbyttet da bliver meget ringe og uanseelig, medens de største og bedste Kjerner ere faldtte af for den mindste Vind ved Soelffin, de tilbageblevne i sig selv ufuldkomneste ere da sammettkrumpne forend Sæde« meies. Erfaring har lært mig saaledes: tidlig meiet Hvede bliver ei faa glasset som sildig meiet. — Rug meiet naar de fleste Kserner ere gule, dog endnu noget grønlig, giver den store blaalkge Rug, som Bagerne fortrinlig soge. — Tidlig meiet Byg soges be- gjceriig af Bryggerne. — Havre, Rommen, Sennop m. v. lader vel Ingen modne paa Roden, da der ellers ei blev hostet mere end Halm." „Man kan let overtyde sig om ovenanførte Sætnings Rigtighed ved at tage af Axene paa Marken forskjellkg modne Kjerner og bære samme nogle Dage hos sig, hvilket jeg har fundet overensstemmende med velhostet Sæds Svedning i Laden. Et Forsog med forskjellig modne Rugkjemer til Saaening gav dette Resultat: 1) brune eller