Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
mindre af, og at Vygstraaet er stærkere, hvilket dog nok er urigtigt.
Imidlertid viser det sig ved Prove og Udsæd, at mange Kjerner savne
Spirekraft, og det var onffelkgt at en chemist Oplosning maatte
kunne opgive sikkre Kjendetegn for Sædens Modenhed, som en vak-
lende Erfaring nu bestemmer."
Proprietair Müller har, som daværende Forpagter paa Edel-
gave, g vet adskillige Oplysninger om denne Egn, hans Indberetning
bor endnu tilfoies, allerhelst de deri fremsatte Anskuelser nu kunne
antages som de almindelig gjældende hos den mere oplyste Agerdyrker.
„Man hoster nu her meget tidligere end tilforn, og jeg folger som
ufravigelig Regel, at mcie eller skjære al Slags Sæd foreud Kjernen
tilfulde har den Farve, den skal have som bedste Kjobmandsvare;
Farven maa heller være for umoden end for rooden. Kjerneu behover
ikke at være fast, naar den kun ikke er faa blod at den lader sig
trykke flad. Den bor lade sig rulle til Meet imellem Fingrene, ellers
er den for moden. Ester mange gjeiitagne Forsog har Erfaring
overbeviist mig om, at svange Kjerner ei kommer af tidlig Meinkng,
blot forudsat at den, der bestemmer Tiden, gjor det ved^ld Forstand
og frivillig, alts-a ei fordi andre have begyndt at hoste, af Frygt for
Ufred eller andet Sligt. Derimod er jeg fuldkommen oberbeviist
om, at naar Soeden staaec paa Roden indtil Kjernen er heel moden,
Udbyttet da bliver meget ringe og uanseelig, medens de største og
bedste Kjerner ere faldtte af for den mindste Vind ved Soelffin, de
tilbageblevne i sig selv ufuldkomneste ere da sammettkrumpne forend
Sæde« meies. Erfaring har lært mig saaledes: tidlig meiet Hvede
bliver ei faa glasset som sildig meiet. — Rug meiet naar de fleste
Kserner ere gule, dog endnu noget grønlig, giver den store blaalkge
Rug, som Bagerne fortrinlig soge. — Tidlig meiet Byg soges be-
gjceriig af Bryggerne. — Havre, Rommen, Sennop m. v. lader
vel Ingen modne paa Roden, da der ellers ei blev hostet mere end
Halm."
„Man kan let overtyde sig om ovenanførte Sætnings Rigtighed
ved at tage af Axene paa Marken forskjellkg modne Kjerner og bære
samme nogle Dage hos sig, hvilket jeg har fundet overensstemmende
med velhostet Sæds Svedning i Laden. Et Forsog med forskjellig
modne Rugkjemer til Saaening gav dette Resultat: 1) brune eller