Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

183 men de flest- af disse kunne fornemmelig om Sommeren afsættes deels til de forskjellige Fabrikker, deels til de mange Lyststeder og Restaurationer, der sindes i denne Egn. Vrændevims- Brænderierne i Egnen nord for Kjobenhavn forsynes endog for største Deel fra denne Byes Torv med den fornødne Soed. Den største Deel af Producterne afsættes som sagt til Kjobenhavn, og det selv fra Egne, hvorfra det er nødvendigt at passere gjennem en af Amtets Kjobstoeder. Grunden hertil er, at der almindeligviis erholdes en noget hoiere Priks for Varerne i Kjobenhavn end andetsted i Amtet; dog afsættes ogsaa fra den vestlige Deel af Amtet endeel Scedevarer til Holbek, der i en Række af Aar har givet samme Priser paa gode Handelsvarer som Kjobenhavn. Kjoge er endnu et flet Kornmarked, og kjober i Neglen kun til egen Forsyning, og engang imellem lidt til Netourladning for en Smule norsk Trælast; hertil indskrænker for det Meste ogsaa Roeskildes Udførsel sig for Tiden. At denne Bye med Tiden vil tage en virksommere Deel i vor Kornhandel er sandsynligt, da den foruden et meget frugtbart Opland, og temmelig betydelige Capitaler har erholdt scilbart Band. Byen drager desuden ogsaa Fordeel af den stærke Færdsel, der gaaer igjennem den, til at kjobe Kornvarec af Bonder, der kommer lang- veis fra, og formedelst flet Beic eller Fore ofte foretrække at tage en noget ringere Priis der, end endnu at fore Varerne de fire Miil til Kjobenhavn. Denne Stad vil nemlig stedse vedligeholde sig sem Hovedmarkedet, t det Mindste for hele Sjælland, saa at dette Amts Fordele fremfor de ovrige, mest bestaaer i Afsætning af Frembringelser, der ingen lang Transport taale, som Melk, Gronsager, Sommerfrugt o. d. L, saml i Afbenyttelsen af del heldigste Dieblik for Afsætningen af alle andre Landvæsens - Producter, naar Sneefog eller andre Om- stcendigheder hindre eller vanskelkggjore de længere fjernede Egne at søge dette Torv, som desuden sovcerts forsynes med en stor Deel af de Producter der frembringes hertillands. At dette skeer fra andre Provindser af Riget finder Landmanden rimeligt; men en stor UviUie hersker mod fremmede Kornvarers Indførsel til saa lav en Told som ben hidtil gjeeldende. Den almindelige Mening i denne Hettseende findes tolket i en Indberetning, hvilken derfor her anføres: