Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

192 egen og Andres Vrodc? og hvorledes skal han sikkre sig imod Plyndring af en rovgjerrig eller hævnlysten Naboe, der vel endog kunde være nederdrægtig nok til at bringe hans Kreature ind paa hans Mark? Ingen Forsigtighed er istand til at afværge alle de utallige Tilfælde, hvorved Kreaturerne kunne flippe lose af Toirene." „Seer man hen til Skaden for det Offentlige eller den enkelte Mand, ved Markfredens Krænkelse, hvilken upaatvivlelig, i Forbindelse med fornævnte Hensyn, maae bestemme Straffens Storrelse, hvor- ledes kan da denne taxeres anderledes end efter Laiidproducternes Værd, og hvor indlysende er da ikke Nødvendigheden af at ansætte Boderne ester denne Maalestok i samme Forhold som Produkterne ere faldne siden den Tid Forordningen emanerede." „Naar da den befrygtede Skade bor — som vel er et uom- stødeligt Retsprincip — bidrage til at bestemme Bodernes Storrelse, saa maa ogsaa derved unoegteligt tages Hensyn til de forskjellige Aars- tider; dette Hensyn er taget i Forordningen af 29 October 1794 og nævnet i Præmisserne til Forordningen af 9 Juli 1817; thi langt strengere bor Marksreden overholdes saalænge Jordens Afgrode staaer umdhostet paa Marken end naar den er hjemfort. Hertil kommer at Kvægets og Arbeidsdyrenes Frihed t Mvret er saa erkjendt og ind- lysende gavnlig og vigtig — ja uundværlig for hver Landmand, hvis Avlsbrug er Næringsvei og ikke Lystsag eller Biting, og Bogtnmg for den enkelte Mand er saa yderst besværlig, ja hvad Heste angaaer endog aldeles umulig, at der i Sandhed blandt saadanne Landmænd ikkun er een Slemme og eet Onffe om TEvrets Friheds Gjenerholdelse, hvor Hegn ikke findes i lovlig Stand. Efteraarets vigtige Mark- arbeide bliver nu bestridt af Bonden, uden Kjæme til Hestene, hvis Frihed i 2Evret fuldkommen træder i Stedet for Fodring med Kjærne. Vee den fattige Bonde, hvis han, berovet hiin Fordeel, maatte, for ikke at see sine Heste odelagte ved at toires om Efteraaret, fodre dem med Kjæme paa Stalden! vee ham hvis han skulde savne den For- deel, som hans Kvæg og Faareflok, uden Bekostning yder ham ved deres saa betydeligt tiltagende Fedme og Melkerighed i Wvret, under Frihedetts Nydelse." „Hvad der herimod kunde indvendes med Hensyn til den sildige ^ommerslaldfodring releverer intet; thi deels er dennes Gavnlighed