Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
194 overholdes ikke Mvrets-Freden; men overalt gives der dog Mennesker, især udenfor Bondestanden, og, mærkelig nok, sædvanlig de fletteste Jordbrugere af disse, der sætte sig imod Naboers og Byemænds Overenskomst, og node disse til at vogte hines nogne Marker og at give deres retmæssige Fordeel til Priks for Misnudelse og Chicane." Her have vi omtrent Alt hvad der siges til Fordeel for A^vret, fremsat med Veltalenhed; dette var en lang Tid det almindelige Raisonnement der hortes, og dct vilde vel være rigtigt dersom Ager- bruget med storste Fordeel blev staaende paa dct Trin det har naaet hos Bonden, og der soul det var rigtigt at den storre Lodseier, paa en vis Tid af Äaret, skulde være pligtig til, med eller mod sin Villie, at fodre Huusmattdens Krcature, for at bode lidt paa det Misgreb, der er begaaet ved en for vidt dreven Udstykning af Jorderne. Men skal nogen Forbedring flee i Landbruget, skal især Racerne af Huus- dyrene forbedres, Rodvæxter og Handelsplanter dyrkes o. s. ft., saa maa Landmanden have Markfred. Denne haves nu paa Størstedelen af Amtet ikkun om Sommeren; ja cm nogle Sogne lyder Jrid- bcretningen endog: „Hos Bønderne opgives Wvret strap eftcr Hosten, den øvrige Tid holdes saa temmelig over Markfreden." — Denne er dog tilveiebragt i Egnen nærmest omkring Kjobenhavn, til alle Tider paa Aarel; men her er ogsaa den storste Deel af Eierne Folk udenfor Bondestattden, der altsaa her kunne, i Kraft af Lovene, skaffe sig Fred til at dyrke Jorderne saa godt eller flet som de kunne og ville, uden derfor at paadeage sig Naboers Uvettskab, og udsætte sig for deres Hævn. Marksreden vil eftcrhaanden udstrække sig videre til alle Sider fra denne Egn, eftersom et bedre Agerbrug, og især Rod- frugters Dyrkning bliver almindeligere indfort; i denne Henseende har allerede den tiltagne Dyrkning af Kartofler udrettet ettdeel, saa at der nu vogtes i de Egne hvor disse have fundet Veien ud paa Marken, og ikke længer indskrænkes til Haugeme. At Markfreden lettest til- vciebringes der hvor den for hver Mand er mest nødvendig, derpaa giver Amager et Beviks; thi der har 2Evret paa Indmarken aldrig været opgivet, men enhver soger meget omhyggelig at holde sine Krea- ture paa sit Eget; thi Skaden vilde blive for stor ved at lade dem komme ind paa Kjokkenurterne, som her dyrkes. „Derimod har de, der forst begyndte at opdyrke deres Overdrev, havt megen Ufred al